Faraia si

Faraia si

Når verden overvælder mig,
og min sjæl forbliver som et frø i tørkens jord
kan jeg ikke blomstre.
Her falder jeg ind i min skrøbelighed,
som en østers hvis perle ingen kan se
og forsvinder ud i altmuligheden.

I altmuligheden klinger
universets uendelighed
og her gribes jeg endelig
og slår rod.

Tekst og musik Manuela Rauff

Del: