Syng med muserne

Kære Læser

I denne blog vil jeg komme lidt ind på musikkens historie og sangundervisning.

Musik
Ordet musik stammer fra den græske ordstamme muse.

Mytologien fortæller os, at de ni muser – de himmelske søstre, der herskede over sang, poesi, kunst og videnskab – var børn af Zeus, gudernes konge, og Mnemosyne, erindringens gudinde.

Musikken er således et barn af guddommelig kærlighed, hvis ynde, skønhed og mystiske helbredende kræfter er nært forbundet med den himmelske orden og erindringen om vores oprindelse og skæbne.

Harmoni
Apollo var lægekunstens og musikkens gud i det antikke Grækenland. Her anså man den himmelske harmoni og den jordiske harmoni for at være en helhed.

Lyd
Universum er dannet af uni = et samt versum = ord og betyder således et ord.
Ifølge Bibelen – (Første Mosebog) – skabte Gud himmelen og jorden med ord; … og Gud sagde:” Lad der blive lys”, og der blev lys.

Ord består af lyde, og lyde består af vibrationer. Vibrationer er energi. Energi frembringer altså vibrationer, hvori fx ord kan manifestere sig.

Det har været kendt i årtusinder i Østen, at lyd kan bruges som helbredende kraft og til at ændre vores sindstilstand. Tænk blot på alle de kulturer, som bruger stemmen som et redskab til at frembringe forskellige mantra, som går ind og påvirker hele vort energisystem og dermed vort liv.

Af arbejde med harmoni i vores stemme giver harmoni i vores sind.

Sangen og musikken er følelsernes sprog.

Måske har du oplevet en koncert, hvor alt gik op i en højere enhed, hvor tid og rum forsvandt, og du gik beriget og opløftet derfra med en indre glæde i dit hjerte. Dette er, hvad musikken kan gøre. Musikken kan tale til os – tale direkte til vore følelser – berøre vores sjæl. Musikken har denne evne.

Sangen kan være med til at skabe kontakt til vores egne følelser. Og når vi synger, kan vi også vække andres følelser. Som sangere er ved med til at sprede energi, følelser og stemninger.

Der er mange bud på hvad musikkens væsen er.
Historien beretter om muserne. Også i dag er der kunstnere, som mener, at de har kontakt med muserne og englene i skabelsesprocessen. Nogle forskere mener, at det er en myte, og det ikke er en gyldig forklaring på skabelsesprocessen.

Uanset hvad sandheden er, så tænker jeg, at myterne, historierne, eventyret, det spirituelle er noget der kan kalde på vores følelser og fantasi. Dette skaber et rum i os, som vi kan bruge til at udforske forskellige stemninger i stemmen.

Når vi udforsker sangen med vores fantasi og følelser, arbejder vi samtidigt med stemmetræning. Vi går bare til stemmetræningen og teknikken via følelserne.

Man behøver ikke at tro på engle, feer, trolde, gamle mænd, syngende hekse, talende blæksprutter for at lege man er det.

Men når man leger man er en syngende heks, så træner man stemmen til at udtrykke sig på den måde. Og man kalder samtidigt på nogle særlige følelser i sig selv, mens man synger.

Prøv en sangøvelse som også anvender følelser og fantasi.

Lyt her til sangøvelsen syng med englene

Kærligst Manuela

En meditativ lydrejse

Kære Læser

Hvordan foregår en meditativ lydrejse?

Du ligger ned på en afslappende måde, mens jeg synger for dig. Da lyd ”rejser” gennem luft og vand, vil de lyde, jeg synger, nå helt ind i din krop og sætte den i svingninger. Sagt på en anden måde; så bliver lyden, jeg sætter i gang, sendt via luften som trykbølger over i din krop, som jo består af meget vand, og som derfor er modtagelig over for svingninger i luften. Vandet, som er i din krop, begynder så at svinge, og det påvirker hele din krop lige fra muskler, væv, knogler og puls.

I kroppen ligger mange glemte følelser lagret, som kan være blevet til fysiske spændinger og indre psykiske blokeringer. Disse bliver opløst i takt med, at vibrationerne fra lyden spreder sig i kroppen, og dermed starter kroppen et udrenselses- og følelsesforløsende forløb og derefter en opbygningsproces. Det hele foregår på en meget behagelig måde i kroppens og sindets tempo.

Hver krop har sin helt egen harmoni, sin helt egen grundfrekvens. En meditativ lydrejse handler om at bringe kroppen tilbage i dens egen harmoni. Man kan vel nærmest sammenligne det med at få sit klaver stemt, i den meditative lyd rejse er det bare kroppen, vi stemmer.
I den mere aktive lydrejse form er du selv med til at frembringe lydene. Vi har nogle klangrum inde i vores krop, og når vi fylder dem op med vores egen lyd, virker det ligesom ringe i vandet, der spreder sig i hele vores krop og sjæl og forløser, opbygger og skaber harmoni. Her lærer du din egen stemme at kende, arbejder med det at kunne udtrykke din sjæl, stå ved dig selv.

En frisættelse af vores stemme gør, at vi selv bliver mere frie. Vores krop bliver mere bevægelig og oprejst. Vi bliver i stand til at slukke for vores indre tankestrøm for en stund. Vores lydunivers bliver en ny meditationsform, hvori vi kan hente ny mentalenergi, inspiration, få styrket vores intuition – en kilde til et større følelsesmæssigt overskud.
En lydterapeutisk seance varer ca. 60 min.

Prøv en lille lydrejse her

Kærligst Manuela

På en måde skal vi alle dø

Kære læser

Hvorfor dør vi på en måde?

Jeg husker mine Bedsteforældre, som var de her i dag.

Deres tilstedeværelse lever videre i mig. Deres værdier, fortællinger, måder at opføre sig på osv. Derfor mener jeg, at vi alle dør på en måde.

Jeg har flere gange spillet og sunget for mennesker i forbindelse med døden eller med svær sygdom.

Særligt sangen er tæt knyttet til vores åndedræt. Vi ånder os ind i livet, ligesom vi også ånder os ud af livet. Når vi afslutter noget er udåndingen dominerende. Tænk lidt på en åndedrætsøvelse, hvor man bliver guidet til at give slip på udåndingen.
Jeg mener at vores åndedræt er tæt knyttet til vores sjælelige og åndeliges færden. Og stemmen er den nærmeste og mest umiddelbare indgang til vores væsen. Vi kan derfor bruge sangen og stemmen til at vække følelser i os, som vi måske ikke lige husker.
Sangen og musikken er derfor også med til at påvirke vores sindstilstand,- og måske endda forvandle den.

Jeg tror på at musikken og sangen kan udløse stærke følelser, og jeg tror også på, at disse følelser er formet af vores kulturelle ophav, som vises ved, at vi foretrækker noget musik frem for noget andet.
Men på trods af, at vi er påvirket af vores kulturelle ophav, mener jeg, at musikken også er i stand til at overskride kulturelle præferencer.

Tænk på:
Uanset hvilken kultur vi kommer fra ,- ånder vi ind og ud livet igennem.

Uanset hvilken kultur vi kommer fra, må vi forholde os til livet og døden.

Uanset hvilken kultur vi kommer fra, har vi musik.

Uanset hvilken krop vi har, slår hjertet en rytme i os.

Musikken påvirker vores hjerterytme og puls,- vores indre rytme finder ligesom en samklang med musikken. Stille musik kan være med til at sænke pulsen, og faktisk også legemstemperaturen, hvorimod kraftig musik øger både puls og temperatur.

Jeg foretrækker at lytte til levende musik, gerne akustisk, fordi her mærker jeg særligt de lydbølger, som musikken giver.

De gange hvor jeg har sunget for mennesker, som er påvirket af svær sygdom, har jeg erfaret at der er behov for en fri rytme,- en rytme som er knyttet til åndedrætsprocessen. På en måde kan man sige, at de rytmiske processer i musikken knytter sig til de mere rytmiske processer i kroppen. Og en for kraftig lydimpuls kan nogengange virke overvældende.

Musikken og sangen kalder på os hinsides sproget. Det er i musikken og sangen, at vi finder de grundlæggende elementer, som skaber forbindelse med det åndelige i os. Derfor ser jeg det som eksistentielt, at musikken og sangen prioriteres fra vugge til grav i vores liv.

Kærligst Manuela

musiske lege for børn

Kære læser

Jeg arrangerer undervisningsforløb både for personale og direkte med børnene.
For børnene kan det være i forbindelse med en temauge. Det kan også være et regelmæssigt tilbud i institutionen. For personalet kan det være en aften eller en dag, hvor jeg både teoretisk og praktisk vil gennemgå musikundervisningen.

Jeg tager desuden udgangspunkt i at lære børnene at kende. I et musikforløb sørger jeg for en bred musikalsk stimulering, via en legende tilgang til musikken.

Rytmedannelse, tonedannelse, kærligheden til musikken, samt historien bag den sang, der synges,- kan være temaer jeg inddrager i et forløb.

I dette blogindlæg vil jeg nu komme med et par musiske lege, som man også selv kan lave sammen med børnene.

Flere gange har jeg været lavet OPERAWORKSHOP med børn. Og børnene elsker det.

En operaworkshop for BØRN indeholder næsten altid FANTASIOPERA.

FANTASIOPERA er noget vi leger. Her styrker vi den spontane-sang; dvs vi sætter lyd på følelser, tanker og kropsfornemmelser. Vi udvikler hermed vores fantasi, kreativitet og musikalitet.
Operaen skaber vi med vores fantasi. Vi sætter lyd på det, der sker i historien, og dermed har vi i fællesskab skabt vores egen lille opera. Det er bemærkelsesværdigt at høre, hvor mange lyde børnene frembringer i denne leg. I spontan-sang har de fleste børn en helt naturlig tilgang til at udtrykke sig frit.

SPONTAN-SANG og spontane lyde hører jeg ofte blandt børn. Og børn fortæller meget om dem selv, og hvad de oplever, igennem deres egen sang og lyd. Grib situationen, når du hører et barn synge, og synge tilbage med din egen spontane sang. Det er ligeså vigtigt at møde barnet og anerkende lyde og sange, som det er at anerkende en tegning, barnet har lavet.

SPROGETS MUSIKALITET
Vi leger også BIENS STIKKE LEG. Pegefingeren er bien, og når den flyver nede ved gulvet, siger bien den dybeste lyd, den kan. Jo højere den flyver, jo lysere bliver lyden. Bien flyver op og ned og derefter lidt rundt, indtil den så stikker os. Man kan fra starten havde valgt en kropsdel som f.eks knæet, og bien flyver så hen og stikker os på knæet, og vi siger selvfølgeligt AV.

At lade stemmen glide op og ned er som balsam for den, man smører den nærmest med olie, og gør den smidig.
Til biens stikke leg har jeg en lille kurv med en masse kort, som børnene ikke kan se. På kortene er der alle alfabetets bogstaver. Alle får lov til at trække et kort. Trækker man f. eks bogstavet A, så lyder bien som et A, og man laver dybe, høje, stille eller farlige lyde på lyden AAAAA, mens bien flyver rundt. Det er en lydleg- mere end en bogstavleg, så hold gerne fokus på lyden.

Tænk på hvor mange lyde bogstavet A har.
A kan lyde som a i and, som er et mere lukket a. I ja er a´et mere åbent, og så er der selvfølgeligt også A-lyden som når man børster tænder, som er meget åben.
Når man leger med lyde,- leger man samtidigt med stemmens udtryksmuligheder.

ORKESTERFORNEMMELSE
Alle børn vælger et instrument, og børnene skiftes til at dirigere orkesteret. Orkesteret kan for eksempel spille hurtigt, langsomt, højt og stille. Det er dirigenten, som bestemmer hvordan orkesteret spiller, og det er også dirigenten, der bestemmer hvornår orkesteret starter og stopper.

SANG
Man kan inddele børnene i grupper, og i hver gruppe vælger man på skift et barn, som ligger ned. De andre børn sidder rundt om barnet, der ligger ned. Her kan man for eksempel synge LILLE PEDER EDDERKOP. Når man synger, kravler fingrene på kroppen af det barn, der ligger ned. Når det regner, dupper man blidt, og når solen tørrer, aer man kærligt.

Massageøvelsen giver ro i kroppen, løsner op for spændinger og stimulerer til, at trygheden og tilliden til dem, som man er i gruppe med, kan vokse. For nogle børn kan det dog være en stor mundfuld at røre og blive rørt ved i denne sammenhæng. Her er det vigtigt at føle sig ind på hinandens grænser, og evt starte med kun at synge , indtil det pågældende barn føler sig mere tryg.

Der er 11 vers i LILLE PEDER EDDERKOP, og nogle vers kan man lave massage til, andre børneyoga, nogle teater og helt andre et orkester, som børnene skifter til at dirigere.

KROP OG BEVÆGELSE
Vi øver også de forskellige tempi; fra largo (meget langsomt) til prestissimo (meget meget hurtigt). Her man at gå i takt til den rytme, man hører, så man fysisk fornemmer de forskellige tempi.

Her stiftes der også bekendtskab med et metronom (taktslagsinstrument).

At opleve, at der er forskellige tempi, er ligeså vigtigt som at blive bevidst om de forskellige lydstyrker. Meningen er, at man så senere vil kunne kombinere tempo med volumen – fx klappe et navn med lydstyrken forte i tempoet andante, eller med lydstyrken piano i tempoet allegro osv.

ENSEMBLEFORNEMMELSE
Her træner vi opmærksomhed, og evnen til at lytte. Tidligere er der beskrevet orkesterfornemmelsen, hvor der var en dirigent, men i ensembleøvelsen er der ingen dirigent. Her må kroppen selv fungere som et lyttende og indfølende sanseapparat og reagere herefter.
Børnene stilles op på to rækker, overfor hinanden- alle har et par rytmepinde, eller et andet instrument. Et barn skal nu gå igennem de to rækker, nærmest som i en en tunnel, med bind for øjnene,- kun ført af lyden. Der må kun spilles, når barnet med bindet for øjnene er tæt ved et instrument. Barnet bevæger sig fremad ført af lyden, indtil barnet når enden af tunnelen.
Her er det vigtigt at kunne føle/lytte sig frem til hvornår, man må starte med at spille, og hvornår man skal stoppe. Ligeledes er det en stor oplevelse for barnet med bindet for øjnene; det kræver hengivelse til at lade lyden vise vej. Og tillid til hinanden.

SOLISTFORNEMMELSE
Når der trænes solistfornemmelse kan man lave et lille teater, ved at lægge et rødt tæppe på gulvet, og sætte et par lys derved.
Et barn kommer op på scenen, mens de andre er publikum. Barnet vælger frit et instrument, præsenterer sig selv og musikstykket. Derefter udfører barnet stykket, og publikum klapper til sidst.

Det er også muligt på forhånd at vælge stykket, der skal udføres. Man kan for eksempel vælge, at alle børn på skift spiller deres navn, men de vælger selv, hvordan navnet spilles/klappes.

Det er vigtigt også her at sørge for at skabe tryghed og gode rammer, så det ikke er utrygt at stå på scenen, og udføre noget over for de andre børn. Denne øvelse er god at lave efter edderkoppesangen og ensemblefornemmelsen.

Det kan sagtens være, at barnet i orkesteret kan spille sit navn, men at det i starten ikke lykkes så godt i solistøvelsen. Men det kommer i takt med, at den musiske selvtillid vokser, og det også føles rart at dele musikken med andre.
Publikum lærer i denne øvelse at lytte. Og får en fornemmelse for, at lyd er levende, da det jo er andre børn og en selv, som er med til at frembringe den.

Der skal øves for at kunne klappe/spille sit eget navn. Til det vil jeg også nævne, at der er stor forskel på at klappe navnet, monotont, eller lade navnet, og alle de forskellige tryk og nuancer, som allerede lægger i navnet komme til syne, når man klapper/spiller det.
Det monotone klap resulterer ofte i, at alle stavelserne får det samme tryk, men når man udtrykker sprogets musikalitet er det i de færreste tilfælde, at stavelserne i et navn eller ord har det samme tryk. Så lyt til musikaliteten i det ord/navn der klappes, og få alle nuancerne med. Det er også med til at udvikle lytteevnen.

SPROGETS MUSIKALITET
Man kan starte med at sidde omkring, det jeg plejer at kalde, DEN HEMMELIGE KURV. I kurven ligger forskellige ting, og der er et tæppe over kurven, så man ikke kan se tingene. Hvert barn trækker så på skift en ting.
Derefter finder barnet en tromme. Barnet spiller nu fx E-LE-FANT, hvis barnet har trukket en elefant i kurven.

Der er mange måder, hvorpå der kan spilles E-LE-FANT. Det kan f. eks være piano (stille), mezzoforte (mellemhøjt) og fortissimo (meget højt). Der kan også vælges et tempo til lydstyrken f. eks largo (langsomt) eller presto (hurtigt). Der er derfor forskellige valgmuligheder, som frit kan kombineres. E-LE-FANT kunne spilles med lydstyrken piano i tempoet presto. Barnet vælger selv.

For nogle børn er dette endnu en for stor mundfuld, og her er det vigtigt at føle sig ind på barnet, og stille tilpasse krav. Man kan lade barnet spille E-LE-FANT uden krav om styrke og tempo. Andre har måske brug for yderligere udfordringer, og her er det muligt at lade barnet lege med ord. Det kunne være et ord som improvisation eller strabadser. Og gerne et ord som ligger uden for barnets normale ordforråd. Nogle børn er meget hurtige til at fornemme sprogets musikalitet og spiller uden besvær også ord, de ikke kender. Jeg forklarer dog altid bagefter, hvad ordet betyder.
Denne øvelse styrer evnen til at høre ordets nuancer, som også er en nødvendighed for at læse, stave og skrive. Den rytmiske sans bliver også styrket idet barnet spiller/udfører elefantens ”rytme”. Barnet lytter sig ind på ordets rytme, hvorefter det udføres.

Børnene kan være på meget forskellige niveauer, derfor differentierer jeg altid undervisningen, så alle bliver udfordret og mødt der, hvor de er.

Klap sammen med barnet- gerne simultant. Brug kun ord og navne på ting, som barnet er fortrolig med.

Klap for, og lad barnet imitere. Brug stadig ord og navne på ting, som barnet er fortrolig med.

Sig et ord eller navnet på en ting uden at klappe det først, og lad barnet selv klappe det uden hjælp.

Når barnet selv kan klappe ord/navne på ting, som barnet er fortrolig med, så bed barnet om at sætte lydstyrke på. Start gerne med højt, derefter mellem og til sidst stille. Har barnet selv et ønske om lydstyrke, så start med det.

Bed barnet om at sætte tempo på. Arbejd først med langsomt og derefter hurtigt. Her tænkes endnu ikke i lydstyrke, men i tempo. Har barnet igen et andet ønske end langsomt, så start med det.

Bed barnet om at kombinere lydstyrke og tempo- stadig med ord/navne på ting, som barnet er fortrolig med.

Lad barnet klappe ord, som barnet ikke er fortrolig med. først uden valg om lydstyrke og tempo- derefter med.

TONEDANNELSE
Til denne øvelse bruges der evt et klokkespil. Man starter med at synge den diatoniske skala med nodernes navne. Skalaens navne lyder sådan her ; DO-RE-MI-FA-SOL-LA SI DO. Man synger skalaen, som var det en sang. Stil børnene op på række og giv alle børn en tone fra skalaen, som de så synger, når navnet på noden bliver sagt, synger de lyd med navn. Det kan lyde meget teknisk, men min oplevelse er at børnene synes, det er så sjovt. De leger ligesom selv, at de er klokkespillet. Denne teknik indenfor tonedannelse, kalder man tænketoneteknik, og den styrker den musikalske hukommelse.

OPERAVÆRKSTED

STJERNESKUDOPERA EN IMPROVISATIONSOPERA
Operaen starter om morgenen, og vi står op. Vi strækker os, og får sat gang i krop og lyd. Vi går ud af sengen, og går en tur i haven. Græsset er lige slået, vi samler noget op. Det hvirvler rundt omkring os, og daler til sidst ned over os, og forvandler sig nu til grinegræs. Græsset for os til grine som en heks, et æsel, et spøgelse, som en gammel mand osv. Der er ingen grænser for hvilket grin græsset kan forvandles til. Der grines og synges på forskellige toner og lyde, på den måde får man rørt hele stemmens register. Børnene kan lave mange lyde, som i denne øvelse udfoldes frit.

Vi er på græsset hele dagen, til det bliver aften. Mørket falder over os, og vi opdager en pragtfuld stjernehimmel. Vi beundrer den, og pludseligt ser vi et stjerneskud. Stjerneskuddet daler og daler og lander i vores hånd. Vi holder det i vores hænder, og passer godt på det.

Nu hvor stjerneskuddet er i vores hænder, må der ønskes. Alle børnene får på skift lov til at ønske noget. Det kan f. eks være en hurtigt ny bil,- måden ønsket bliver opfyldt på, er ved at vi leger det sker. Eksemplet med bilen kunne være, at alle fræser rundt, mens man siger som en hurtigt ny bil. Når alle børnenes ønsker er opfyldte, bliver vi trætte, og vil sove. Alle lægger sig ned og slapper af, mens man evt får lagt en klangskål på kroppen.

God fornøjelse

Kærligst Manuela

Filosofisk salon om musik og med musik

Filosofisk salon om musik og med musik

Kære læser
For et stykke tid siden holdte jeg et foredrag, hvor jeg også spillede mine egne sange. Foredraget kaldte jeg ,-en filosofisk salon om musik og med musik. Jeg fik her mulighed for at tale om min passion,- musikken og livet. Mit ønske var at dele mine tanker og musikken, og der kom efterfølgende en rigtig god snak om musikken også.

Jeg startede med at fortælle en lille historie om min datter.

Da min datter var to år, sad vi rundt om bordet hjemme hos mine forældre. Min mor havde lavet et frokostbord med ost, vindruer og brød.
Vi spiste og snakkede, og pludselig sagde min datter; ” moar harpen, mig ha harpen”. Jeg blev helt stolt, tænk at min lille datter spurgte efter harpen. Ganske kort efter opdagede jeg, at hun ville have osteskæreren, som lå midt på bordet. Der er jo også ligheder mellem harpens strenge og en osteskærers udseende. Og faktisk startede harpens fødsel i tidernes morgen, som en jagtbue, der senere udviklede sig til at blive et instrument.

En af de første harper vi møder i harpens historie, finder vi i det gamle Grækenland. Denne harpe kaldes for den æoliske harpe. Navnet kommer fra den græske Gud Aeolus. Aeolus var søn af Poseidon, havets Gud. Poseidon var bror til Zeus og Hades. De tre brødre delte verden imellem sig. Hades fik underverdenen. Poseidon fik havet og Zeus fik himlen.

Aeolus boede på de æoliske øer, disse øer bliver også kaldt for de lipariske øer, og ligger ved Siciliens Nordkyst. Man anså æolierne for at være efterkommere af Guden Aeolus. Aeolus betyder vind, og faktisk får man det æoliske harpe til at spille, ved at stille den i vinden, og vinder sætter så strengene i bevægelse, som så skaber lyd. Æolierne mente derfor, at det var Guden Aeolus, som skabte harpens lyde.

Det menes at den æoliske skala, den som vi i dag også kalder for a-mol, er inspireret af lyden, fra den æoliske harpes klang.

Den æoliske skala blev først skrevet ind i musikhistorien i 1547 af Heinrich Glereanus, som var
matematiker og filosof. Inden skalaen blev skrevet ind i et musikteoretisk værk, blev den overleveret gennem fortællinger og praksis.

Min sang versxigxos er inspireret af historien om den æoliske harpe

Myterne og historierne inspirerer mig.- og også min sang Faraia si er inspireret af den æoliske skalas historie, Når man lytter til Faraia si, hører man også flere glissandoer. En glissando siges at lede tankerne og følelserne hen på en rislen, som minder os om vandets lyd.

Lyt til Faraia si her

Ifølge Antroposofien kalder elementerne,- vand, ild, jord og luft på særlige karakteristika. Det betyder, at når man lytter til en særlig lyd, så har man mulighed for at komme i kontakt, med de karakteristika, som forbindes med lyden, man hører.

Harpen hører til vandets element. Og dets primære temperament er det flegmatiske. De stemninger som harpen kalder på kan være fred, tryghed, langsommelighed, og rolighed. Ser man harpen fra et spirituelt perspektiv, siges den at samarbejde med ærkeenglen Haniel. Haniel er ærkeenglen for følsomhed, skønhed og den feminine energi.

Jeg spiller ikke kun- jeg synger jo også. Og egentligt er stemmen mit første instrument, og det er også stemmen, jeg har brugt mest tid på at udforske.
Da jeg var lille pige, ønskede jeg at blive operasanger,- jeg var kun 6 år, da jeg tog beslutningen. Og det har taget mange år, at danne min stemme.

Stemmen hører til luftens element. Og dets primære temperament er det sangvinske. Den siges at kalde på det udadvendte i os, det lette, det svævende, det idérige, og det drømmende.

Min sang Alo Aloha er inspireret og skrevet i en tilstand af dagdrømmeri, hvor jeg forestillede mig, hvordan det ville være at sige, det der ikke kan siges med ord.
Lyt her til sangen Alo Aloha

Musikkens væsen er gådefuld,- og hvordan oplever vi så det gådefulde?

Jeg tror, at musikken taler til os via vores sanser. Tonerne er derfor blot et udtryk for det allerede sanset.

Ifølge Rudolf Steiner taler musikkens væsen til menneskets imellem tonerne. Han mener at tonerne og melodierne, hentes via sjælen fra Devachanverdenen. Devachanverdenen er en slags drømmeverden. Musikken er derfor en slags efterkommer, hentet og inspireret af Devachanverdenen.

Jeg skrev min sang To my beloved inspireret af lyde, jeg ikke kan høre

Når det gådefulde ikke længere er gådefuldt, så fornemmer man blot noget andet, som også virker gådefuldt.

Filosoffen Adorno mener, at det gådefulde netop er musikkens væsen. Og det gådefulde kan ikke lige regnes ud. Adorno mener at musikkens væsen er, og viser sig i den undren og refleksion, som musikken vækker i os, når vi lytter til den.

Da jeg hørte det bud på musikkens væsen, kom jeg til at tænke på, at jeg sagtens kan blive berørt af musikken uden at berøre den.
I min sang til min nevø Odin, skriver jeg ”kom her, kom herhen, min ven og jeg vil røre dig med kærlighed igen”. Da jeg skrev de ord, var jeg 2000 km fra ham, og kunne derfor ikke røre ham fysisk, men jeg kunne alligevel berøre ham.

Lyt til sangen Odin her

Den levende akustiske musik rører mig dybt,- derfor lytter jeg dog stadigt til musik, via en højtaler. Men lyden fra den levende musik, og de lydbølger, som jeg mærker i rummet, skaber en særlig sansestimulation, som bevæger mit sind til bevægelse.

Inspireret af filosoffen Heidegger, tænker jeg, at musikken bedst opleves, når man møder den i sit nærvær. Den levende akustiske musik opfordrer til, at man lytter med hele kroppen. Vi må derfor dvæle ved musikken og sanse den- for at opleve den.

Velkommen til mit musiske univers- håber at vi mødes ude i livet også

Kærligst Manuela

Når musikken er det uudtrykkeliges udtryk

Kære Læser

Edward Grieg har udtalt:
Kunsten er egentlig det overskud af længsel, som ikke kan få utryk i livet på anden måde.

Dette er beskrivende for, hvad jeg følte under min opvækst på en gård i Nordjylland. Jeg var en rigtig dagdrømmer – en søgende sjæl, som rummede dybder, jeg ikke kunne sætte ord på.

I min opvækst var musikken og sangen det sted, hvor jeg følte, at jeg kunne udtrykke mig fuldt ud, og som gav mig overskud, trøst og ro. Musikken var min sjæls kanal. Jeg skrev sange til mine undulater og lod dem pippe med. Der var ingen grænser for mit dagdrømmeri og min fantasi var et åndehul for mig.

Jeg flyttede fra landet og udforskede samtlige stemmetræningsteknikker i ind- og udland. Jeg var meget fokuseret på, at forstå alt korrekt på det tekniske og teoretiske plan. Mit mål var at synge korrekt, og jeg slugte alt, hvad jeg kunne få fat i af veldokumenteret undervisning for at nå dette mål. Men mine følelser pressede sig dog hele tiden på, og jeg kunne ikke længere eksistere på dette meget teoretiske plan. Derfor kom der en periode, hvor jeg brugte meget tid på at finde tilbage til min egen stemme – til mig selv.

I denne periode begyndte jeg at sætte musik på mine følelser, tanker og håb -og jeg lod musikken påvirke mig. Som i min barndom blev musikken igen min sjæls kanal, og jeg forsætter min vej ud i endnu flere eventyr.

Lyt til min sang Stardust, som så fint beskriver min oplevelse af at være et dagdrømmende barn.

Kærligst Manuela

I kunsten finder hjemløse følelser et hjem

For mange år siden var jeg i en børnehave, og her lavede jeg musik sammen med børnene.

En dag ude på legeladsen sang et barn om at blive drillet. Derefter opstod der en snak om hvordan det føles at blive drillet, og børnene skrev en lille tekst om det. Det blev til rødderstuens sang om drilleri.

Lyt Rødderstuens sang her

Mange mange år senere i mit liv gik jeg en tur i Fiesole med min daværende kæreste. Lige pludseligt bippede der en sms ind, hvor der stod, at min søster havde født en søn.

Han var blevet født i København. Jeg ville gerne havde givet et kram til familien, men jeg var langt væk, og derfor var det ikke muligt. Men selvom vi ikke kunne røre ved hinanden,- kunne vi berøre hinanden med musikken. Drengen der blev født fik navnet Odin. Og i fødselsgave skrev jeg denne sang til ham.

Sangen om Odin blev senere brugt af en filminstruktør, Giovanni Trani, som anvendte sangen som baggrundsmusik til rulleteksterne.

Lyt til sangen Odin her

Af jord er du kommet til jord skal du bli, men din sjæl har liv til evig tid, sagde englen da hun tørrede dine tårer bort, og bandt dem på en snor i en kæde til din mor.
Og jeg har tændt et lys i dag, og derhjemme har de sikkert hejst et flag..
For på besiddervej i København ligger et nyt lille barn i sin moders favn, en nybagt far ser på, men tårerne strømmer ud af hans øjne blå.
Trods fødslens gang var svær, så er der kommet en dreng, som er det værd. Kom hid, kom herhen min ven, og jeg vil røre dig med kærlighed igen.

Kærligst Manuela

Musikken min sjælelige stok her i livet

Kære Læser
Musikken har altid været et åndehul for mig i mit liv. Nogengange har det været ordene båret af en melodi, der har givet mig glæde og støtte, og andre gange tonerne og harmonierne.

Jeg skrev engang en tekst om en situation jeg havde oplevet som barn. Det er min gode veninde og pianist Lorena Mainero, som spiller klaver. Lyt til sangen her: ”Se det barn”

her:

Se det barn med det blonde hår. Og øjne som stråler ensomhedens skær. Vil vi se! Ku´ vi blot forstå hvordan hun var, og har vi egentligt prøvet. Se hende nu, der alene stående udenfor observerende andre børn. Et simpelt barn, nærmest ligesom dem, selvom vi ved, at hun er helt sin egen.
Frygt ej hendes naturlighed, men elsk hende blot så meget mer.
Mens hun ser tilbage undrende på al den kærlighed der aldrig var. De stakkels barn gik glip af hvem hun var så aldrig den naturlighed hun bar. Da hun gik tårerne flod, men hjertet sang- tænk på den frihed hun nu har. Hjælpeløs, frygtsom lidt på vagt, så varsom med al den kærlighed hun nu har.
Sælsomhed hendes pragtfuldhed en fremtid, som en båd i ukendt vejr. Lad os for hendes naturlighed, den leg som alle børn d burde lær´.
Frygt ej hendes naturlighed, men elsk hende blot så meget mer.

Senere i livet skrev jeg en tekst til en buddhistisk komsammen. Den hedder ”En verden”, og det er igen min gode veninde og pianist Lorena som spiller på klaveret.

Lyt her:

En verden dybt i min forstand. Fornemmelse af det sande sand. Jeg søger og føder nye tanker, mens jeg kommer tættere og nænsommere på.
Min nutid er et udtryk for den jeg var. Min fremtid vil bli et udtryk for den jeg er. Jeg søger og føder nye tanker, mens jeg skaber miraklernes tid er forbi.
Et uventet pust skæbnesspil, og lukker så hårdt livets dør. Men alt har sin ordning retfærdigheden vil vinde, og åbne på ny livets dør.
Jeg ser en verden hvor børnene leger, vokser og udfolder sig frit. Mit sind det har været i begrænsningens rige, men nu har sat mig selv fri.
Jeg ber for enhver i verden her, og ønsker alles lykke frigøres. Jeg ber for dit ønske, som et stjerneskud i natten tættere og nænsommere på.

Senere i livet begyndte jeg at skrive rigtig mange sange uden ord. Her føler jeg mig fri og i et med musikkens væsen. jeg kan også godt lide at hengive mig musisk til malerier, dans og stemningen i digt. Det inspirerer mig til et musisk udtryk. I den forbindelse spiller og synger jeg også sammen med visuelle udtryk.

Se og hør det

Kærligst Manuela

om åndedrættet

Kære læser

Under min uddannelse som klassisk sanger har jeg mødt mange forskellige teknikker, som alle havde til hensigt at hjælpe mig med, at blive bevidst om mit åndedræt.

I dag vil jeg introducere dig for en af teknikkerne. Jeg kalder denne teknik for det fuldendte åndedræt. Her på siden finder du en meditation, som guider dig til at opleve dit fuldendte åndedræt, og du kan også se en kort video om det fuldendte åndedræt.

Vi ånder ind og ud mens vi lever, og både vores livskvalitet, samt måden vi taler og synger på er påvirket af, hvordan vi trækker vejret.
En overfladisk vejrtrækning kan medvirke til at kroppen ikke får nok ilt og energi. Men arbejder vi med det fuldendte åndedræt vil man både forhøje livskvaliteten, samt stemmekvaliteten.

God fornøjelse

Det fuldendte åndedræt lyt her:

Kærligst Manuela

At evne at lytte

Er høresansen nok når vi lytter? nej

Det kinesiske verbum at lytte består af flere komponenter.

Det består af øre, øje, hjerte, selvet og nærvær.

Den bedste måde at træne lytteevnen er i mødet med den levende musik.
I den levende musik opstår der nemlig et særligt nærvær mellem musikeren, instrumentet, musikken, og den som lytter.

Det bedste er at opleve musikken med vores hjerte, øre, øjne og nærvær, og det gør vi i mødet med den levende musik.

Vi træner lytteevnen fordi:
Det samme musikstykke lyder aldrig helt ens når det opføres live. Det forbliver unikt fordi musikeren, rummet og publikum gensidigt påvirker hinanden.

Med den levende musik skabes et særligt rum, som giver en unik oplevelse, som samtidigt udvikler vores lytteevne.

Men hvad gør man så, når man gerne vil træne lytteevnen, og ikke har mulighed for at møde den levende musik.

Selvom det optimale er at lytte til levende musik- er det et godt supplement at lytte til forskelligt musik, og lave lyttelege.

Prøv om du kan høre hvilke instrumenter, der bliver spillet her:

I mit arbejde som musikpædagog anvender jeg ofte billeder af forskellige instrumenter, og jeg lader børnene lytte til de forskellige instrumenter, hvorefter de peger på det instrument de hører.
Man kan sagtens selv lave nogle billedkort, men også købe kort med cd til formålet.

Kærligst Manuela