Når musikken er det uudtrykkeliges udtryk

Kære Læser

Edward Grieg har udtalt:
Kunsten er egentlig det overskud af længsel, som ikke kan få utryk i livet på anden måde.

Dette er beskrivende for, hvad jeg følte under min opvækst på en gård i Nordjylland. Jeg var en rigtig dagdrømmer – en søgende sjæl, som rummede dybder, jeg ikke kunne sætte ord på.

I min opvækst var musikken og sangen det sted, hvor jeg følte, at jeg kunne udtrykke mig fuldt ud, og som gav mig overskud, trøst og ro. Musikken var min sjæls kanal. Jeg skrev sange til mine undulater og lod dem pippe med. Der var ingen grænser for mit dagdrømmeri og min fantasi var et åndehul for mig.

Jeg flyttede fra landet og udforskede samtlige stemmetræningsteknikker i ind- og udland. Jeg var meget fokuseret på, at forstå alt korrekt på det tekniske og teoretiske plan. Mit mål var at synge korrekt, og jeg slugte alt, hvad jeg kunne få fat i af veldokumenteret undervisning for at nå dette mål. Men mine følelser pressede sig dog hele tiden på, og jeg kunne ikke længere eksistere på dette meget teoretiske plan. Derfor kom der en periode, hvor jeg brugte meget tid på at finde tilbage til min egen stemme – til mig selv.

I denne periode begyndte jeg at sætte musik på mine følelser, tanker og håb -og jeg lod musikken påvirke mig. Som i min barndom blev musikken igen min sjæls kanal, og jeg forsætter min vej ud i endnu flere eventyr.

Lyt til min sang Stardust, som så fint beskriver min oplevelse af at være et dagdrømmende barn.

Kærligst Manuela

I kunsten finder hjemløse følelser et hjem

For mange år siden var jeg i en børnehave, og her lavede jeg musik sammen med børnene.

En dag ude på legeladsen sang et barn om at blive drillet. Derefter opstod der en snak om hvordan det føles at blive drillet, og børnene skrev en lille tekst om det. Det blev til rødderstuens sang om drilleri.

Lyt Rødderstuens sang her

Mange mange år senere i mit liv gik jeg en tur i Fiesole med min daværende kæreste. Lige pludseligt bippede der en sms ind, hvor der stod, at min søster havde født en søn.

Han var blevet født i København. Jeg ville gerne havde givet et kram til familien, men jeg var langt væk, og derfor var det ikke muligt. Men selvom vi ikke kunne røre ved hinanden,- kunne vi berøre hinanden med musikken. Drengen der blev født fik navnet Odin. Og i fødselsgave skrev jeg denne sang til ham.

Sangen om Odin blev senere brugt af en filminstruktør, Giovanni Trani, som anvendte sangen som baggrundsmusik til rulleteksterne.

Lyt til sangen Odin her

Af jord er du kommet til jord skal du bli, men din sjæl har liv til evig tid, sagde englen da hun tørrede dine tårer bort, og bandt dem på en snor i en kæde til din mor.
Og jeg har tændt et lys i dag, og derhjemme har de sikkert hejst et flag..
For på besiddervej i København ligger et nyt lille barn i sin moders favn, en nybagt far ser på, men tårerne strømmer ud af hans øjne blå.
Trods fødslens gang var svær, så er der kommet en dreng, som er det værd. Kom hid, kom herhen min ven, og jeg vil røre dig med kærlighed igen.

Kærligst Manuela

Musikken min sjælelige stok her i livet

Kære Læser
Musikken har altid været et åndehul for mig i mit liv. Nogengange har det været ordene båret af en melodi, der har givet mig glæde og støtte, og andre gange tonerne og harmonierne.

Jeg skrev engang en tekst om en situation jeg havde oplevet som barn. Det er min gode veninde og pianist Lorena Mainero, som spiller klaver. Lyt til sangen her: ”Se det barn”

her:

Se det barn med det blonde hår. Og øjne som stråler ensomhedens skær. Vil vi se! Ku´ vi blot forstå hvordan hun var, og har vi egentligt prøvet. Se hende nu, der alene stående udenfor observerende andre børn. Et simpelt barn, nærmest ligesom dem, selvom vi ved, at hun er helt sin egen.
Frygt ej hendes naturlighed, men elsk hende blot så meget mer.
Mens hun ser tilbage undrende på al den kærlighed der aldrig var. De stakkels barn gik glip af hvem hun var så aldrig den naturlighed hun bar. Da hun gik tårerne flod, men hjertet sang- tænk på den frihed hun nu har. Hjælpeløs, frygtsom lidt på vagt, så varsom med al den kærlighed hun nu har.
Sælsomhed hendes pragtfuldhed en fremtid, som en båd i ukendt vejr. Lad os for hendes naturlighed, den leg som alle børn d burde lær´.
Frygt ej hendes naturlighed, men elsk hende blot så meget mer.

Senere i livet skrev jeg en tekst til en buddhistisk komsammen. Den hedder ”En verden”, og det er igen min gode veninde og pianist Lorena som spiller på klaveret.

Lyt her:

En verden dybt i min forstand. Fornemmelse af det sande sand. Jeg søger og føder nye tanker, mens jeg kommer tættere og nænsommere på.
Min nutid er et udtryk for den jeg var. Min fremtid vil bli et udtryk for den jeg er. Jeg søger og føder nye tanker, mens jeg skaber miraklernes tid er forbi.
Et uventet pust skæbnesspil, og lukker så hårdt livets dør. Men alt har sin ordning retfærdigheden vil vinde, og åbne på ny livets dør.
Jeg ser en verden hvor børnene leger, vokser og udfolder sig frit. Mit sind det har været i begrænsningens rige, men nu har sat mig selv fri.
Jeg ber for enhver i verden her, og ønsker alles lykke frigøres. Jeg ber for dit ønske, som et stjerneskud i natten tættere og nænsommere på.

Senere i livet begyndte jeg at skrive rigtig mange sange uden ord. Her føler jeg mig fri og i et med musikkens væsen. jeg kan også godt lide at hengive mig musisk til malerier, dans og stemningen i digt. Det inspirerer mig til et musisk udtryk. I den forbindelse spiller og synger jeg også sammen med visuelle udtryk.

Se og hør det

Kærligst Manuela

om åndedrættet

Kære læser

Under min uddannelse som klassisk sanger har jeg mødt mange forskellige teknikker, som alle havde til hensigt at hjælpe mig med, at blive bevidst om mit åndedræt.

I dag vil jeg introducere dig for en af teknikkerne. Jeg kalder denne teknik for det fuldendte åndedræt. Her på siden finder du en meditation, som guider dig til at opleve dit fuldendte åndedræt, og du kan også se en kort video om det fuldendte åndedræt.

Vi ånder ind og ud mens vi lever, og både vores livskvalitet, samt måden vi taler og synger på er påvirket af, hvordan vi trækker vejret.
En overfladisk vejrtrækning kan medvirke til at kroppen ikke får nok ilt og energi. Men arbejder vi med det fuldendte åndedræt vil man både forhøje livskvaliteten, samt stemmekvaliteten.

God fornøjelse

Det fuldendte åndedræt lyt her:

Kærligst Manuela

At evne at lytte

Er høresansen nok når vi lytter? nej

Det kinesiske verbum at lytte består af flere komponenter.

Det består af øre, øje, hjerte, selvet og nærvær.

Den bedste måde at træne lytteevnen er i mødet med den levende musik.
I den levende musik opstår der nemlig et særligt nærvær mellem musikeren, instrumentet, musikken, og den som lytter.

Det bedste er at opleve musikken med vores hjerte, øre, øjne og nærvær, og det gør vi i mødet med den levende musik.

Vi træner lytteevnen fordi:
Det samme musikstykke lyder aldrig helt ens når det opføres live. Det forbliver unikt fordi musikeren, rummet og publikum gensidigt påvirker hinanden.

Med den levende musik skabes et særligt rum, som giver en unik oplevelse, som samtidigt udvikler vores lytteevne.

Men hvad gør man så, når man gerne vil træne lytteevnen, og ikke har mulighed for at møde den levende musik.

Selvom det optimale er at lytte til levende musik- er det et godt supplement at lytte til forskelligt musik, og lave lyttelege.

Prøv om du kan høre hvilke instrumenter, der bliver spillet her:

I mit arbejde som musikpædagog anvender jeg ofte billeder af forskellige instrumenter, og jeg lader børnene lytte til de forskellige instrumenter, hvorefter de peger på det instrument de hører.
Man kan sagtens selv lave nogle billedkort, men også købe kort med cd til formålet.

Kærligst Manuela

Musisk mindfulness en oase af ro og fred

Musisk mindfulness en oase af ro og fred

Musisk mindfulness er en sansestimulerende pædagogisk metode, som bygger på ældgamle erfaringer om hvorledes musik og stemme virker på mennesket.

Arbejdet med lyd og stemme startede for mere end 5000 år tilbage i den Indiske helbredelseskunst, og er i vore dage stadig et vigtigt element i musikpædagogik og musikterapeutisk praksis.

Centralt i musisk mindfulness er arbejdet med nærvær, observation og accept af de følelser og tanker som opstår undervejs.

På workshoppen vil vi arbejde med vores krop, stemme og klangskåle i det tempo som føles behageligt for den enkelte.

Jeg medbringer en gong, klangskåle, syngeskåle, klokker og en klangmassagestol.

Workshoppen er åben for alle, som har lyst til at udforske hvad lyd og stemme kan. Workshoppen kan laves både ude i den fri natur og indenfor.

De vigtigste egenskaber ved Musisk Mindfulness er:

• Hurtig og dybtvirkende afspænding.
• Fredfyldt, æstetisk nydelse.
• Harmonisering af krop og sind gennem lyd.
• Stimulerende og harmoniserende til kroppens selvhelbredende evne.

Kærligst Manuela

Guidet meditation med harpe

Kære læser

I flere år har jeg udviklet og udført guidede meditationer, både for enkeltpersoner og for grupper. Nu har du også muligheden for at høre dem online.

Jeg indleder oftest meditationen med at sige, at man skal sætte eller ligge sig behageligt tilrette. Men føl dig fri til at høre den hvor du lyster. Jeg lytter gerne til guidede meditationer, mens jeg står og vasker op eller gør rent.

Disse meditationer her på siden handler om engle. Det kan være du tror på engle, og det kan også være du ikke gør. Uanset hvad så vil meditationerne have en effekt. Tænk evt på englene som en metafor, som repræsenterer nogle særlige kvaliteter, som så kalder på nogle karakteristika i dig selv.

Du kan bestille din egen meditation både online eller ved, at jeg kommer med min harpe og udfører en guidet livemeditation.

Det er muligt både for private og offentlige institutioner at bestille guidede meditationer.

God lyttelyst

Kærligst Manuela

1. Lær de forskellige Ærkeengles kvaliteter at kende, og mærk dem i dit eget liv

2. Ryd op dit liv meditation. En slags indre hovedrengøring.

3. En meditation som stiller skarpt på forhold.

4. Fokus på nye og sunde vaner.

5. Lær din livsmission at kende.

6. Få hjælp og støtte til at udleve det du brænder for.

7. Kærlighedsmeditation-særligt den romantiske kærlighed.

8. Mød din skytsengelmeditation

Manuelas yogasange for børn

Holder du af at lave sang og bevægelse sammen med børn så prøv mine yogasange.

Yogasangene indeholder yogaøvelser ledsaget af sang.

Yogaøvelserne og sangen fungerer i samklang.

Synger du for eksempel om en sol, som i sangen ”Jeg takker solen”, så former du armene som en sol og synger ordet sol. Men der sker mere end det, man leger nemlig at solen er tilstede, og på den måde fungerer solen som en metafor, for den ”rigtige” sol.

Den abstrakte tænkning udvikles ved at man forestiller sig noget, der ikke lige er der, mens man samtidig kalder på solens karakteristika, når man forestiller sig den. Solens karakteristika kunne være varme, lys, liv og glæde.

I samtlige yogasange er der øvelser som kalder på noget, og når man udfører en bevægelse eller en sang som kalder på nogle særlige karakteristika, erfarer man flere lag i sig selv.

Yogasangene er en slags opdagelsesrejse i det indre liv.

Er du nysgerrig efter mere så tilbyder jeg workshop i yogasange både for private og offentlige institutioner.

Kærligst Manuela

Manuelas musiske hjørne for børn

Jeg husker engang, hvor en af mine brøde sad i badekarret og sang: ”Moar jeg vil ikke rydde op, Moar jeg vil ikke rydde op”.

Han sang den så længe, at jeg er sikker på han havde glemt, at han ikke ville rydde op.
Sangen udviklede sig fra ” Moar jeg vil ikke rydde op- til Moar hvor er proppen osv”.

Min brors badesang er et eksempel på børns spontansang. Børn synger hvad de oplever og tænker.

Den spontanesang er kendetegnet ved, at den ligesom går i ring,- den slutter ikke rigtigt.

I Manuelas musiske hjørne for børn er alle sangene komponeret efter principperne, for børns spontane sangmønster.
Sangene er pentatonisk opbyggede, og giver derfor en fornemmelsen af, at man kan synge dem i en uendelighed. Sangene kan også give børn musikalsk overskud, fordi de bliver præsenteret for en sang, som svarer til deres spontansang.

Den pentatone skala som alle sangene, i Manuelas musiske hjørne, er komponeret efter har en mere svævende karakter. Derudover er de korte og hurtige at lære for børn.
Den samme sang kan gentages mange gange, og barnet kan også skabe sin egen leg med sangen.

Det kunne for eksempel være, at man i titte titte bøh sangen siger bøh med forskellige dyrelyde.

Titte, titte bøh:
Under tæppet laver jeg en hule, når jeg sidder stille, så kan ingen finde mig. Borte, borte, tit, tit. BØH.

Er du interesseret i hvordan du får mere sang ind i hverdagen med børn?

Så tilbyder jeg både private og Institutioner foredrag og workshop, som passer til jeres behov.

Kærligst Manuela

Sjælen og tonerne

Kære læsere

Hvad er musikalitet? og hvorfra kommer musikkens væsen?

I bogen af Jette Rymer “Musik i opvæksten” citeres Steiner for “en definition på det musikalske”:
“Hvad er det musikalske? det som man ikke hører! Det, som man hører, er aldrig musikalsk. Tager De tidsoplevelsen mellem to toner, som klinger i melos, så hører De intet for det, De så hører, er klingende toner. Men det, som De uden at høre det oplever mellem tonerne, dette er i virkeligheden musikken, thi dette er det åndelige ved sagen, mens det andet er det sanselige udtryk for det”.

Steiner beskriver altså, at musikkens væsen ikke er tonerne eller noderne. Men musikken kan komme til udtryk igennem det tilgængelige materiale, men er samtidigt ikke musikkens væsen i sig.

Musikken taler således til mennesket ikke i den enkelte tone, men imellem tonerne, og deri gemmer sig musikkens væsen.

I Steiners værk Det musikalskes væsen står der:” Når et menneskes belyses, danner dets skygge sig på væggen. Det er ikke det virkelige menneske. Således er den musik, som skabes her i det fysiske, kun en skygge af devachans langt højere musik”. Her mener Steiner at musikken og tonerne hentes fra sjælen, som er forbundet med den verden, som ikke kan opfattes umiddelbart af menneskets sanser men må opfattes igennem sjælens evne til at forbinde sig med devachanverdenen.

Devachanverdenen opfattes som en slags drømmeverden og kan opnås igennem meditation, dagdrømmeri eller søvnen. I devachanverdenen åbner der sig en inspiration til nyskabelse, hvorefter denne nyskabelse kan bringes til denne verden.

I devachanverdenen er det muligt at opleve den verden, hvor musikkens væsen hører hjemme. I devachanverdenen er tonerne ikke umiddelbart uhøre for det fysiske øre. Men mennesket kan alligevel til dels bringe devachanverdenens toner med sig her på jorden, og dermed kan mennesket også få adgang til devachanverdenen via musikken.

Det musiskes væsen opfanges altså, ifølge Rudolf Steiner, ikke i de hørbare toner, men opfattes når man forbinder sig med musikkens væsen imellem tonerne der høres.

Kærligst Manuela