Musikken min sjælelige stok her i livet

Kære Læser
Musikken har altid været et åndehul for mig i mit liv. Nogengange har det været ordene båret af en melodi, der har givet mig glæde og støtte, og andre gange tonerne og harmonierne.

Jeg skrev engang en tekst om en situation jeg havde oplevet som barn. Det er min gode veninde og pianist Lorena Mainero, som spiller klaver. Lyt til sangen her: ”Se det barn”

her:

Se det barn med det blonde hår. Og øjne som stråler ensomhedens skær. Vil vi se! Ku´ vi blot forstå hvordan hun var, og har vi egentligt prøvet. Se hende nu, der alene stående udenfor observerende andre børn. Et simpelt barn, nærmest ligesom dem, selvom vi ved, at hun er helt sin egen.
Frygt ej hendes naturlighed, men elsk hende blot så meget mer.
Mens hun ser tilbage undrende på al den kærlighed der aldrig var. De stakkels barn gik glip af hvem hun var så aldrig den naturlighed hun bar. Da hun gik tårerne flod, men hjertet sang- tænk på den frihed hun nu har. Hjælpeløs, frygtsom lidt på vagt, så varsom med al den kærlighed hun nu har.
Sælsomhed hendes pragtfuldhed en fremtid, som en båd i ukendt vejr. Lad os for hendes naturlighed, den leg som alle børn d burde lær´.
Frygt ej hendes naturlighed, men elsk hende blot så meget mer.

Senere i livet skrev jeg en tekst til en buddhistisk komsammen. Den hedder ”En verden”, og det er igen min gode veninde og pianist Lorena som spiller på klaveret.

Lyt her:

En verden dybt i min forstand. Fornemmelse af det sande sand. Jeg søger og føder nye tanker, mens jeg kommer tættere og nænsommere på.
Min nutid er et udtryk for den jeg var. Min fremtid vil bli et udtryk for den jeg er. Jeg søger og føder nye tanker, mens jeg skaber miraklernes tid er forbi.
Et uventet pust skæbnesspil, og lukker så hårdt livets dør. Men alt har sin ordning retfærdigheden vil vinde, og åbne på ny livets dør.
Jeg ser en verden hvor børnene leger, vokser og udfolder sig frit. Mit sind det har været i begrænsningens rige, men nu har sat mig selv fri.
Jeg ber for enhver i verden her, og ønsker alles lykke frigøres. Jeg ber for dit ønske, som et stjerneskud i natten tættere og nænsommere på.

Senere i livet begyndte jeg at skrive rigtig mange sange uden ord. Her føler jeg mig fri og i et med musikkens væsen. jeg kan også godt lide at hengive mig musisk til malerier, dans og stemningen i digt. Det inspirerer mig til et musisk udtryk. I den forbindelse spiller og synger jeg også sammen med visuelle udtryk.

Se og hør det

Kærligst Manuela

Del:
Share