Når musikken er det uudtrykkeliges udtryk

Kære Læser

Edward Grieg har udtalt:
Kunsten er egentlig det overskud af længsel, som ikke kan få utryk i livet på anden måde.

Dette er beskrivende for, hvad jeg følte under min opvækst på en gård i Nordjylland. Jeg var en rigtig dagdrømmer – en søgende sjæl, som rummede dybder, jeg ikke kunne sætte ord på.

I min opvækst var musikken og sangen det sted, hvor jeg følte, at jeg kunne udtrykke mig fuldt ud, og som gav mig overskud, trøst og ro. Musikken var min sjæls kanal. Jeg skrev sange til mine undulater og lod dem pippe med. Der var ingen grænser for mit dagdrømmeri og min fantasi var et åndehul for mig.

Jeg flyttede fra landet og udforskede samtlige stemmetræningsteknikker i ind- og udland. Jeg var meget fokuseret på, at forstå alt korrekt på det tekniske og teoretiske plan. Mit mål var at synge korrekt, og jeg slugte alt, hvad jeg kunne få fat i af veldokumenteret undervisning for at nå dette mål. Men mine følelser pressede sig dog hele tiden på, og jeg kunne ikke længere eksistere på dette meget teoretiske plan. Derfor kom der en periode, hvor jeg brugte meget tid på at finde tilbage til min egen stemme – til mig selv.

I denne periode begyndte jeg at sætte musik på mine følelser, tanker og håb -og jeg lod musikken påvirke mig. Som i min barndom blev musikken igen min sjæls kanal, og jeg forsætter min vej ud i endnu flere eventyr.

Lyt til min sang Stardust, som så fint beskriver min oplevelse af at være et dagdrømmende barn.

Kærligst Manuela

Del:
Share