Filosofisk salon om musik og med musik

Filosofisk salon om musik og med musik

Kære læser
For et stykke tid siden holdte jeg et foredrag, hvor jeg også spillede mine egne sange. Foredraget kaldte jeg ,-en filosofisk salon om musik og med musik. Jeg fik her mulighed for at tale om min passion,- musikken og livet. Mit ønske var at dele mine tanker og musikken, og der kom efterfølgende en rigtig god snak om musikken også.

Jeg startede med at fortælle en lille historie om min datter.

Da min datter var to år, sad vi rundt om bordet hjemme hos mine forældre. Min mor havde lavet et frokostbord med ost, vindruer og brød.
Vi spiste og snakkede, og pludselig sagde min datter; ” moar harpen, mig ha harpen”. Jeg blev helt stolt, tænk at min lille datter spurgte efter harpen. Ganske kort efter opdagede jeg, at hun ville have osteskæreren, som lå midt på bordet. Der er jo også ligheder mellem harpens strenge og en osteskærers udseende. Og faktisk startede harpens fødsel i tidernes morgen, som en jagtbue, der senere udviklede sig til at blive et instrument.

En af de første harper vi møder i harpens historie, finder vi i det gamle Grækenland. Denne harpe kaldes for den æoliske harpe. Navnet kommer fra den græske Gud Aeolus. Aeolus var søn af Poseidon, havets Gud. Poseidon var bror til Zeus og Hades. De tre brødre delte verden imellem sig. Hades fik underverdenen. Poseidon fik havet og Zeus fik himlen.

Aeolus boede på de æoliske øer, disse øer bliver også kaldt for de lipariske øer, og ligger ved Siciliens Nordkyst. Man anså æolierne for at være efterkommere af Guden Aeolus. Aeolus betyder vind, og faktisk får man det æoliske harpe til at spille, ved at stille den i vinden, og vinder sætter så strengene i bevægelse, som så skaber lyd. Æolierne mente derfor, at det var Guden Aeolus, som skabte harpens lyde.

Det menes at den æoliske skala, den som vi i dag også kalder for a-mol, er inspireret af lyden, fra den æoliske harpes klang.

Den æoliske skala blev først skrevet ind i musikhistorien i 1547 af Heinrich Glereanus, som var
matematiker og filosof. Inden skalaen blev skrevet ind i et musikteoretisk værk, blev den overleveret gennem fortællinger og praksis.

Min sang versxigxos er inspireret af historien om den æoliske harpe

Myterne og historierne inspirerer mig.- og også min sang Faraia si er inspireret af den æoliske skalas historie, Når man lytter til Faraia si, hører man også flere glissandoer. En glissando siges at lede tankerne og følelserne hen på en rislen, som minder os om vandets lyd.

Lyt til Faraia si her

Ifølge Antroposofien kalder elementerne,- vand, ild, jord og luft på særlige karakteristika. Det betyder, at når man lytter til en særlig lyd, så har man mulighed for at komme i kontakt, med de karakteristika, som forbindes med lyden, man hører.

Harpen hører til vandets element. Og dets primære temperament er det flegmatiske. De stemninger som harpen kalder på kan være fred, tryghed, langsommelighed, og rolighed. Ser man harpen fra et spirituelt perspektiv, siges den at samarbejde med ærkeenglen Haniel. Haniel er ærkeenglen for følsomhed, skønhed og den feminine energi.

Jeg spiller ikke kun- jeg synger jo også. Og egentligt er stemmen mit første instrument, og det er også stemmen, jeg har brugt mest tid på at udforske.
Da jeg var lille pige, ønskede jeg at blive operasanger,- jeg var kun 6 år, da jeg tog beslutningen. Og det har taget mange år, at danne min stemme.

Stemmen hører til luftens element. Og dets primære temperament er det sangvinske. Den siges at kalde på det udadvendte i os, det lette, det svævende, det idérige, og det drømmende.

Min sang Alo Aloha er inspireret og skrevet i en tilstand af dagdrømmeri, hvor jeg forestillede mig, hvordan det ville være at sige, det der ikke kan siges med ord.
Lyt her til sangen Alo Aloha

Musikkens væsen er gådefuld,- og hvordan oplever vi så det gådefulde?

Jeg tror, at musikken taler til os via vores sanser. Tonerne er derfor blot et udtryk for det allerede sanset.

Ifølge Rudolf Steiner taler musikkens væsen til menneskets imellem tonerne. Han mener at tonerne og melodierne, hentes via sjælen fra Devachanverdenen. Devachanverdenen er en slags drømmeverden. Musikken er derfor en slags efterkommer, hentet og inspireret af Devachanverdenen.

Jeg skrev min sang To my beloved inspireret af lyde, jeg ikke kan høre

Når det gådefulde ikke længere er gådefuldt, så fornemmer man blot noget andet, som også virker gådefuldt.

Filosoffen Adorno mener, at det gådefulde netop er musikkens væsen. Og det gådefulde kan ikke lige regnes ud. Adorno mener at musikkens væsen er, og viser sig i den undren og refleksion, som musikken vækker i os, når vi lytter til den.

Da jeg hørte det bud på musikkens væsen, kom jeg til at tænke på, at jeg sagtens kan blive berørt af musikken uden at berøre den.
I min sang til min nevø Odin, skriver jeg ”kom her, kom herhen, min ven og jeg vil røre dig med kærlighed igen”. Da jeg skrev de ord, var jeg 2000 km fra ham, og kunne derfor ikke røre ham fysisk, men jeg kunne alligevel berøre ham.

Lyt til sangen Odin her

Den levende akustiske musik rører mig dybt,- derfor lytter jeg dog stadigt til musik, via en højtaler. Men lyden fra den levende musik, og de lydbølger, som jeg mærker i rummet, skaber en særlig sansestimulation, som bevæger mit sind til bevægelse.

Inspireret af filosoffen Heidegger, tænker jeg, at musikken bedst opleves, når man møder den i sit nærvær. Den levende akustiske musik opfordrer til, at man lytter med hele kroppen. Vi må derfor dvæle ved musikken og sanse den- for at opleve den.

Velkommen til mit musiske univers- håber at vi mødes ude i livet også

Kærligst Manuela

Del: