musiske lege for børn

Kære læser

Jeg arrangerer undervisningsforløb både for personale og direkte med børnene.
For børnene kan det være i forbindelse med en temauge. Det kan også være et regelmæssigt tilbud i institutionen. For personalet kan det være en aften eller en dag, hvor jeg både teoretisk og praktisk vil gennemgå musikundervisningen.

Jeg tager desuden udgangspunkt i at lære børnene at kende. I et musikforløb sørger jeg for en bred musikalsk stimulering, via en legende tilgang til musikken.

Rytmedannelse, tonedannelse, kærligheden til musikken, samt historien bag den sang, der synges,- kan være temaer jeg inddrager i et forløb.

I dette blogindlæg vil jeg nu komme med et par musiske lege, som man også selv kan lave sammen med børnene.

Flere gange har jeg været lavet OPERAWORKSHOP med børn. Og børnene elsker det.

En operaworkshop for BØRN indeholder næsten altid FANTASIOPERA.

FANTASIOPERA er noget vi leger. Her styrker vi den spontane-sang; dvs vi sætter lyd på følelser, tanker og kropsfornemmelser. Vi udvikler hermed vores fantasi, kreativitet og musikalitet.
Operaen skaber vi med vores fantasi. Vi sætter lyd på det, der sker i historien, og dermed har vi i fællesskab skabt vores egen lille opera. Det er bemærkelsesværdigt at høre, hvor mange lyde børnene frembringer i denne leg. I spontan-sang har de fleste børn en helt naturlig tilgang til at udtrykke sig frit.

SPONTAN-SANG og spontane lyde hører jeg ofte blandt børn. Og børn fortæller meget om dem selv, og hvad de oplever, igennem deres egen sang og lyd. Grib situationen, når du hører et barn synge, og synge tilbage med din egen spontane sang. Det er ligeså vigtigt at møde barnet og anerkende lyde og sange, som det er at anerkende en tegning, barnet har lavet.

SPROGETS MUSIKALITET
Vi leger også BIENS STIKKE LEG. Pegefingeren er bien, og når den flyver nede ved gulvet, siger bien den dybeste lyd, den kan. Jo højere den flyver, jo lysere bliver lyden. Bien flyver op og ned og derefter lidt rundt, indtil den så stikker os. Man kan fra starten havde valgt en kropsdel som f.eks knæet, og bien flyver så hen og stikker os på knæet, og vi siger selvfølgeligt AV.

At lade stemmen glide op og ned er som balsam for den, man smører den nærmest med olie, og gør den smidig.
Til biens stikke leg har jeg en lille kurv med en masse kort, som børnene ikke kan se. På kortene er der alle alfabetets bogstaver. Alle får lov til at trække et kort. Trækker man f. eks bogstavet A, så lyder bien som et A, og man laver dybe, høje, stille eller farlige lyde på lyden AAAAA, mens bien flyver rundt. Det er en lydleg- mere end en bogstavleg, så hold gerne fokus på lyden.

Tænk på hvor mange lyde bogstavet A har.
A kan lyde som a i and, som er et mere lukket a. I ja er a´et mere åbent, og så er der selvfølgeligt også A-lyden som når man børster tænder, som er meget åben.
Når man leger med lyde,- leger man samtidigt med stemmens udtryksmuligheder.

ORKESTERFORNEMMELSE
Alle børn vælger et instrument, og børnene skiftes til at dirigere orkesteret. Orkesteret kan for eksempel spille hurtigt, langsomt, højt og stille. Det er dirigenten, som bestemmer hvordan orkesteret spiller, og det er også dirigenten, der bestemmer hvornår orkesteret starter og stopper.

SANG
Man kan inddele børnene i grupper, og i hver gruppe vælger man på skift et barn, som ligger ned. De andre børn sidder rundt om barnet, der ligger ned. Her kan man for eksempel synge LILLE PEDER EDDERKOP. Når man synger, kravler fingrene på kroppen af det barn, der ligger ned. Når det regner, dupper man blidt, og når solen tørrer, aer man kærligt.

Massageøvelsen giver ro i kroppen, løsner op for spændinger og stimulerer til, at trygheden og tilliden til dem, som man er i gruppe med, kan vokse. For nogle børn kan det dog være en stor mundfuld at røre og blive rørt ved i denne sammenhæng. Her er det vigtigt at føle sig ind på hinandens grænser, og evt starte med kun at synge , indtil det pågældende barn føler sig mere tryg.

Der er 11 vers i LILLE PEDER EDDERKOP, og nogle vers kan man lave massage til, andre børneyoga, nogle teater og helt andre et orkester, som børnene skifter til at dirigere.

KROP OG BEVÆGELSE
Vi øver også de forskellige tempi; fra largo (meget langsomt) til prestissimo (meget meget hurtigt). Her man at gå i takt til den rytme, man hører, så man fysisk fornemmer de forskellige tempi.

Her stiftes der også bekendtskab med et metronom (taktslagsinstrument).

At opleve, at der er forskellige tempi, er ligeså vigtigt som at blive bevidst om de forskellige lydstyrker. Meningen er, at man så senere vil kunne kombinere tempo med volumen – fx klappe et navn med lydstyrken forte i tempoet andante, eller med lydstyrken piano i tempoet allegro osv.

ENSEMBLEFORNEMMELSE
Her træner vi opmærksomhed, og evnen til at lytte. Tidligere er der beskrevet orkesterfornemmelsen, hvor der var en dirigent, men i ensembleøvelsen er der ingen dirigent. Her må kroppen selv fungere som et lyttende og indfølende sanseapparat og reagere herefter.
Børnene stilles op på to rækker, overfor hinanden- alle har et par rytmepinde, eller et andet instrument. Et barn skal nu gå igennem de to rækker, nærmest som i en en tunnel, med bind for øjnene,- kun ført af lyden. Der må kun spilles, når barnet med bindet for øjnene er tæt ved et instrument. Barnet bevæger sig fremad ført af lyden, indtil barnet når enden af tunnelen.
Her er det vigtigt at kunne føle/lytte sig frem til hvornår, man må starte med at spille, og hvornår man skal stoppe. Ligeledes er det en stor oplevelse for barnet med bindet for øjnene; det kræver hengivelse til at lade lyden vise vej. Og tillid til hinanden.

SOLISTFORNEMMELSE
Når der trænes solistfornemmelse kan man lave et lille teater, ved at lægge et rødt tæppe på gulvet, og sætte et par lys derved.
Et barn kommer op på scenen, mens de andre er publikum. Barnet vælger frit et instrument, præsenterer sig selv og musikstykket. Derefter udfører barnet stykket, og publikum klapper til sidst.

Det er også muligt på forhånd at vælge stykket, der skal udføres. Man kan for eksempel vælge, at alle børn på skift spiller deres navn, men de vælger selv, hvordan navnet spilles/klappes.

Det er vigtigt også her at sørge for at skabe tryghed og gode rammer, så det ikke er utrygt at stå på scenen, og udføre noget over for de andre børn. Denne øvelse er god at lave efter edderkoppesangen og ensemblefornemmelsen.

Det kan sagtens være, at barnet i orkesteret kan spille sit navn, men at det i starten ikke lykkes så godt i solistøvelsen. Men det kommer i takt med, at den musiske selvtillid vokser, og det også føles rart at dele musikken med andre.
Publikum lærer i denne øvelse at lytte. Og får en fornemmelse for, at lyd er levende, da det jo er andre børn og en selv, som er med til at frembringe den.

Der skal øves for at kunne klappe/spille sit eget navn. Til det vil jeg også nævne, at der er stor forskel på at klappe navnet, monotont, eller lade navnet, og alle de forskellige tryk og nuancer, som allerede lægger i navnet komme til syne, når man klapper/spiller det.
Det monotone klap resulterer ofte i, at alle stavelserne får det samme tryk, men når man udtrykker sprogets musikalitet er det i de færreste tilfælde, at stavelserne i et navn eller ord har det samme tryk. Så lyt til musikaliteten i det ord/navn der klappes, og få alle nuancerne med. Det er også med til at udvikle lytteevnen.

SPROGETS MUSIKALITET
Man kan starte med at sidde omkring, det jeg plejer at kalde, DEN HEMMELIGE KURV. I kurven ligger forskellige ting, og der er et tæppe over kurven, så man ikke kan se tingene. Hvert barn trækker så på skift en ting.
Derefter finder barnet en tromme. Barnet spiller nu fx E-LE-FANT, hvis barnet har trukket en elefant i kurven.

Der er mange måder, hvorpå der kan spilles E-LE-FANT. Det kan f. eks være piano (stille), mezzoforte (mellemhøjt) og fortissimo (meget højt). Der kan også vælges et tempo til lydstyrken f. eks largo (langsomt) eller presto (hurtigt). Der er derfor forskellige valgmuligheder, som frit kan kombineres. E-LE-FANT kunne spilles med lydstyrken piano i tempoet presto. Barnet vælger selv.

For nogle børn er dette endnu en for stor mundfuld, og her er det vigtigt at føle sig ind på barnet, og stille tilpasse krav. Man kan lade barnet spille E-LE-FANT uden krav om styrke og tempo. Andre har måske brug for yderligere udfordringer, og her er det muligt at lade barnet lege med ord. Det kunne være et ord som improvisation eller strabadser. Og gerne et ord som ligger uden for barnets normale ordforråd. Nogle børn er meget hurtige til at fornemme sprogets musikalitet og spiller uden besvær også ord, de ikke kender. Jeg forklarer dog altid bagefter, hvad ordet betyder.
Denne øvelse styrer evnen til at høre ordets nuancer, som også er en nødvendighed for at læse, stave og skrive. Den rytmiske sans bliver også styrket idet barnet spiller/udfører elefantens ”rytme”. Barnet lytter sig ind på ordets rytme, hvorefter det udføres.

Børnene kan være på meget forskellige niveauer, derfor differentierer jeg altid undervisningen, så alle bliver udfordret og mødt der, hvor de er.

Klap sammen med barnet- gerne simultant. Brug kun ord og navne på ting, som barnet er fortrolig med.

Klap for, og lad barnet imitere. Brug stadig ord og navne på ting, som barnet er fortrolig med.

Sig et ord eller navnet på en ting uden at klappe det først, og lad barnet selv klappe det uden hjælp.

Når barnet selv kan klappe ord/navne på ting, som barnet er fortrolig med, så bed barnet om at sætte lydstyrke på. Start gerne med højt, derefter mellem og til sidst stille. Har barnet selv et ønske om lydstyrke, så start med det.

Bed barnet om at sætte tempo på. Arbejd først med langsomt og derefter hurtigt. Her tænkes endnu ikke i lydstyrke, men i tempo. Har barnet igen et andet ønske end langsomt, så start med det.

Bed barnet om at kombinere lydstyrke og tempo- stadig med ord/navne på ting, som barnet er fortrolig med.

Lad barnet klappe ord, som barnet ikke er fortrolig med. først uden valg om lydstyrke og tempo- derefter med.

TONEDANNELSE
Til denne øvelse bruges der evt et klokkespil. Man starter med at synge den diatoniske skala med nodernes navne. Skalaens navne lyder sådan her ; DO-RE-MI-FA-SOL-LA SI DO. Man synger skalaen, som var det en sang. Stil børnene op på række og giv alle børn en tone fra skalaen, som de så synger, når navnet på noden bliver sagt, synger de lyd med navn. Det kan lyde meget teknisk, men min oplevelse er at børnene synes, det er så sjovt. De leger ligesom selv, at de er klokkespillet. Denne teknik indenfor tonedannelse, kalder man tænketoneteknik, og den styrker den musikalske hukommelse.

OPERAVÆRKSTED

STJERNESKUDOPERA EN IMPROVISATIONSOPERA
Operaen starter om morgenen, og vi står op. Vi strækker os, og får sat gang i krop og lyd. Vi går ud af sengen, og går en tur i haven. Græsset er lige slået, vi samler noget op. Det hvirvler rundt omkring os, og daler til sidst ned over os, og forvandler sig nu til grinegræs. Græsset for os til grine som en heks, et æsel, et spøgelse, som en gammel mand osv. Der er ingen grænser for hvilket grin græsset kan forvandles til. Der grines og synges på forskellige toner og lyde, på den måde får man rørt hele stemmens register. Børnene kan lave mange lyde, som i denne øvelse udfoldes frit.

Vi er på græsset hele dagen, til det bliver aften. Mørket falder over os, og vi opdager en pragtfuld stjernehimmel. Vi beundrer den, og pludseligt ser vi et stjerneskud. Stjerneskuddet daler og daler og lander i vores hånd. Vi holder det i vores hænder, og passer godt på det.

Nu hvor stjerneskuddet er i vores hænder, må der ønskes. Alle børnene får på skift lov til at ønske noget. Det kan f. eks være en hurtigt ny bil,- måden ønsket bliver opfyldt på, er ved at vi leger det sker. Eksemplet med bilen kunne være, at alle fræser rundt, mens man siger som en hurtigt ny bil. Når alle børnenes ønsker er opfyldte, bliver vi trætte, og vil sove. Alle lægger sig ned og slapper af, mens man evt får lagt en klangskål på kroppen.

God fornøjelse

Kærligst Manuela

Del: