På en måde skal vi alle dø

Kære læser

Hvorfor dør vi på en måde?

Jeg husker mine Bedsteforældre, som var de her i dag.

Deres tilstedeværelse lever videre i mig. Deres værdier, fortællinger, måder at opføre sig på osv. Derfor mener jeg, at vi alle dør på en måde.

Jeg har flere gange spillet og sunget for mennesker i forbindelse med døden eller med svær sygdom.

Særligt sangen er tæt knyttet til vores åndedræt. Vi ånder os ind i livet, ligesom vi også ånder os ud af livet. Når vi afslutter noget er udåndingen dominerende. Tænk lidt på en åndedrætsøvelse, hvor man bliver guidet til at give slip på udåndingen.
Jeg mener at vores åndedræt er tæt knyttet til vores sjælelige og åndeliges færden. Og stemmen er den nærmeste og mest umiddelbare indgang til vores væsen. Vi kan derfor bruge sangen og stemmen til at vække følelser i os, som vi måske ikke lige husker.
Sangen og musikken er derfor også med til at påvirke vores sindstilstand,- og måske endda forvandle den.

Jeg tror på at musikken og sangen kan udløse stærke følelser, og jeg tror også på, at disse følelser er formet af vores kulturelle ophav, som vises ved, at vi foretrækker noget musik frem for noget andet.
Men på trods af, at vi er påvirket af vores kulturelle ophav, mener jeg, at musikken også er i stand til at overskride kulturelle præferencer.

Tænk på:
Uanset hvilken kultur vi kommer fra ,- ånder vi ind og ud livet igennem.

Uanset hvilken kultur vi kommer fra, må vi forholde os til livet og døden.

Uanset hvilken kultur vi kommer fra, har vi musik.

Uanset hvilken krop vi har, slår hjertet en rytme i os.

Musikken påvirker vores hjerterytme og puls,- vores indre rytme finder ligesom en samklang med musikken. Stille musik kan være med til at sænke pulsen, og faktisk også legemstemperaturen, hvorimod kraftig musik øger både puls og temperatur.

Jeg foretrækker at lytte til levende musik, gerne akustisk, fordi her mærker jeg særligt de lydbølger, som musikken giver.

De gange hvor jeg har sunget for mennesker, som er påvirket af svær sygdom, har jeg erfaret at der er behov for en fri rytme,- en rytme som er knyttet til åndedrætsprocessen. På en måde kan man sige, at de rytmiske processer i musikken knytter sig til de mere rytmiske processer i kroppen. Og en for kraftig lydimpuls kan nogengange virke overvældende.

Musikken og sangen kalder på os hinsides sproget. Det er i musikken og sangen, at vi finder de grundlæggende elementer, som skaber forbindelse med det åndelige i os. Derfor ser jeg det som eksistentielt, at musikken og sangen prioriteres fra vugge til grav i vores liv.

Kærligst Manuela

Del: