Hvad vil kunsten os?

Hvad kunsten vil os, og hvad vi kan lære af den.

Kære læsere

Hvad kunsten vil os, og hvad vi kan lære af den.

Kære læsere
Denne blog har til hensigt at fokusere på kunstens væsen og de kreative fags vilkår. Derudover er den ment som en hjælp til dem, der i det daglige arbejder med kunst, og som gerne vil have udvidet deres forståelse af kunstens væsen, når den anvendes.

Indledningsvis vil jeg starte med at inddrage et perspektiv, som har været fremme i medierne netop vedrørende de kreative fags vilkår i Danmark.

Kjeld Fredens, der er læge og forsker, har udtalt, at hvis et fag bruges som middel til et mål i andre sammenhænge, og her henviser han til, at det oftest er det der sker med de kreative fag, så skal de kreative fag understøtte et andet fag eller en anden sag, hvilket han understreger er en forkert betragtning.”

Når et kunstnerisk fag udelukkende anvendes som et middel, så forsvinder dets værdi i sig selv.
Men er det nu sådan? Det virker ikke til, at de kunstneriske fag er forsvundet. De kan være forsvundet på den måde, at de må stå i skyggen af et andet fag eller en anden sag.

Men hvad er så forsvundet, hvis det ikke er kunsten? Og kunne vi havde vundet noget i denne forsvindelsessag? Med filosof Theodor Adorno in mente kunne man sige, at vi har vundet en grundlæggende oplevelse af, at noget ikke er som det kunne være, og det, der er forsvundet, må findes i bevidstheden om vores manglende erkendelse af kunstens væsen.

Kunstens væsen spiller os et puds.

Vi kan altså ikke forvente, at bare fordi vi spiller musik, så bliver vi også bedre til matematik. Så enkelt er det ikke.

”Men hvis der argumenteres for, at de kreative fag, når de anvendes som et mål i sig selv, samtidig bliver et endnu bedre middel til noget andet, er vi så kommet udover målmiddeltænkningen i den argumentation?”

Eller er vi blot fanget i kulturens irrationelle tag ved at fokusere målrettet på de kreative fag for blot at kalde dem målet, selvom de egentlig er et middel til noget andet?

Er det et vilkår for de kreative fag, at de er underlagt en kulturel tendens til at være et middel til noget andet i disse år?

På Goldschmidts Musikakademi, som jeg stiftede bekendtskab med i forbindelse med min uddannelse til filosof, anvender de musikken som et fredsskabende middel. Goldschmidts Musikakademi har altså en pædagogisk dimension, hvor musikken bliver et fag som bruges til fredsskabelse.

Man kunne samtidigt også spørge, om det nu er så vigtigt, at musikken og kunsten skal være et mål i sig selv. Jeg synes, det er nobelt at ville skabe fred i verden med musikken som et middel til dette mål.

Er det musikkens og kunstens væsen i det hele taget at skulle kunne noget særligt?

Jeg opfordrer til, at vi reflekterer over, hvad kunstens væsen egentligt er?

Og for at dette er muligt, må der være et frirum. Et frirum, hvor de kreative fag ikke skal kunne noget bestemt. Det betyder også, at de kreative fag og kunsten skal vægtes som målet i sig selv, og derudfra afsløre sig selv.

At kunsten og de kreative fag så også kan være et middel til noget andet, betragter jeg mere som en positiv bivirkning, og ikke som essensen af kunstens væsen.

Kærligst Manuela

Filosofisk salon om tillid og glæde

Kære læser

Det glæder os, at kunne tilbyde den første filosofiske salon med Dennis Døngart, cand.mag. i filosofi, og Manuela Rauff.

Dennis holder et filosofisk oplæg om emnet, det akkompagneres undervejs af sang og harpe af Manuela, og slutteligt vil der være rum for fælles samtale.En filosofisk salon vil have en varighed af ca. 1½ time i alt.

Vi har valgt tillid og glæde som det første emne i vores filosofiske salen. Dennis skriver herunder lidt om det:

“Hvordan finder vi ind i tillid og glæde? Vi finder ind i tillid og glæde ved at leve i overensstemmelse med vores egen natur. Vores egentlige natur består af kvaliteter som blandt andet tillid og glæde. Men vi bekymrer os og er ikke altid i kontakt med den naturlige glæde. Så hvorfor er vi ikke det? Og måske mere vigtigt – hvordan kan vi finde ind i tilliden og glæden.

Vi kan lade os inspirere af naturens skabninger omkring os. Som liljen på marken og fuglen under himlen, der lever i overensstemmelse med deres natur og ikke forsøger at være andet og mere end det, de egentlig er. Liljen, som måske udefra set synes lille og undseelig, står på marken i sin egen værdighed ude tanke på at skulle være noget andet eller være et andet sted. Og fuglen samler til dagen og vejen uden at bekymre sig om at samle sammen i store mængder.

Disse ord om liljen på marken og fuglen under himlen, er nok gammelkendte ord, vi nok alle. Og de kan inspirere os lige så vel som de har inspireret Søren Kierkegaard. Hvad tænkte Kierkegaard om liljen på marken og fuglen under himlen? Hvad tænkte Kierkegaard om tillid og glæde? Hvad tænker du?”

Book os på tlf 29846393 til Dennis eller på tlf 26361328 til Manuela.

Vi glæder os til at møde jer.

Kærligst Dennis og Manuela

musikkens væsen

Kære læser

Kan musikken tale?

Når jeg sidder fordybet i musikken taler den taler jo ikke til mig direkte. Dens væsen er ikke som en ven med hvem jeg kan have en direkte dialog.

Men alligevel er der en ubegribelig tale i musikken, som griber ind i min krop mit sind og min sjæl.

Det ubegribelige har jeg haft så svært ved at forklare, og måske er det ubegribelige i musikkens væsen også medvirkende til, at det er så vanskeligt at måle hvorledes musikken indvirker på mennesket.

Men alligevel anvendes musikken til mange konkrete formål, på trods af musikkens ubegribelige væsen.

Det kan være jeg tager fejl, og jeg er jo stadig på en musisk rejse.

Men jo mere jeg mærker tonens væsen jo mere opfanger jeg, at der i en tone eksisterer andre tonekombinationer, som ikke umiddelbart lader sig synliggøre.

Og derudover sanser jeg et rum imellem tonerne, hvor jeg oplever en verden af noget forunderligt.

Engang sagde en dirigent til mig: ”Manuela,- sørg for hver gang du synger denne passage, at det er ligesom…. Ja ligesom når du sidder ved morgenbordet, og en beder dig om mælken,- du rækker vedkommende mælken, mælken er tonen. Men det der skaber tonens skønhed og præcision er ikke mælken- det blot et udtryk for det. Mælken er det som man ser og hører. Men skønheden ligger i fornemmelsen for hvornår du slipper mælken, og hvornår den anden griber efter mælken. Slippes der for tidligt- spildes mælken. Slippes der for sent – kæmpes der om mælken. Det udefinerbare øjeblik hvor mælken slippes og gribes efter- der skabes tonen og skønheden”

Der langt fra et morgenbord til et teater med et orkester. Men pludselig blev morgenbordet til teatret, og teatret til morgenbordet.

Og det hele endte ligeså ubegribeligt som musikkens væsen griber i mig……

Kærligst Manuela

Glædelig Jul

Kære læser jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul.

Julen har altid været fællesskabet og hjerternes fest for mig.

I flere år har jeg sunget i kirker i forbindelse med julen, og jeg synes det bringer glæde, når vi alle stemmer i og synger sammen.

For mange år siden sang jeg En Rose så jeg skyde i en kirke ved juletid. Jeg mindes at skulle gå hele vejen op langs kirken, mens jeg sang det første vers.

Min kjole var så lang, og jeg var ved at snuble flere gange i den, men jeg gjorde mit bedste for at ingen skulle opdage det.

En Rose så jeg Skyde klinger ikke kun i mig som en kirkesang, men siden jeg var barn har vi sunget den juleaften rundt om træet.
Vi gik hånd i hånd rundt om træet, mens vi sang. Vi går stadig hånd i hånd, og denne aften er nok den eneste aften på året, hvor vi holder i hinandens hænder på tværs af generationer, med et håb om en dejlig aften.

For flere år siden holdte jeg jul alene, der var ingen hænder at holde i. I starten af aftenen kan jeg huske, at jeg købte meget kage for at dulme min længsel efter hænder at holde i og ved.
Men som aftenen gik blev jeg rolig, og forbandt mig i mit indre liv med julens budskab om hjertelighed og fællesskab.

Uanset om du holder jul i fællesskab med andre, eller alene. Så ønsker jeg dig en rigtig glædelig jul i fællesskabets navn.
En Rose så jeg skyde kan du høre på youtube linket—
Glædelig Jul
Kærligst Manuela

Lad sjælen stemme i, og lad kroppen synge med.

Kære Læser…

Lad sjælen stemme i, og kroppen synge med.

Sangen og det at synge har altid været et befriende rum for mig, hvori min sjæl, sind og krop i samklang har fundet en udtryksmulighed, som talen ikke har givet mig på samme måde.

Jeg husker, at jeg som barn vandrende rundt i en skov, nær mit barndomshjem og sang. Naturens forunderlige og vidunderlige lyde sang til mig, og jeg svarede tilbage med min sang.

Vi delte stemninger for en stund naturen og jeg, og i sangen blev vi et fælles stemningsbillede, som ikke kunne indfanges i den såkaldte almindelige tale.

Sangen er et mysterium og en skattekiste, der indfanger og omfavner det rum i mig, som ellers ikke umiddelbart finder en udtryksmulighed. Jeg oplever sangens mystiske-rum som umiddelbar, og så ligetil at den i sin tilgængelig, gør mig ligeså tilgængelig, samt nøgen for mig selv om min omverden.’

Jeg husker at jeg engang skulle til en audition og havde øvet og øvet. På et tidspunkt, dagen inden, følte jeg mig stadig ikke parat til at tage til den audition. Jeg snakkede i tlf med en veninde, som sagde:

” måske er det bare tidspunktet nu, hvor du fokuserer på at komme med det du har, og den du er.”

Jeg ved faktisk ikke, om det er muligt at komme som en anden, og jeg tænkte længe over, om det ville være muligt at komme med andet ?

Jeg mærkede dog klart intensionen i den beroligende tone, hvor hensigten var, at hvile i alt det jeg havde øvet indtil nu, og så fokusere på at finde roen i at præsentere mig selv, og min sang.

Måske ville det være muligt, hvis jeg ikke stod i roen, at præstere under evne grundet nervøsiteten. Men såfrem at jeg befandt mig i det rum, var jeg så egentligt hengivet til sangens rum? eller var det så blot et andet rum jeg befandt mig i?

Jeg har erfaret, at sangens rum ophæver ikke kun min såkaldte almindelige tale, men også min trang til at kontrollere sangformen udelukkende udfra min egen viljes sangkraft.

Sangens sande rum kan ikke andet end at synliggøre den jeg er, og det jeg har.

Sangen Alo Aloha er en bøn om at finde kærlighed og nærvær i sangens velsignelsesrum.

God fornøjelse

Kærligst Manuela

Musikalsk Legestue…

Kære læser..

Jeg underviser nu i musikalsk legestue, og som udgangspunkt ønsker jeg at dele min glæde til musikken.

Musikken er mere en livsstil for mig end det er et arbejde, og jeg brænder for at dele musikkens nuancerede sprog.

At vælge at gå til musikalsk legestue er vigtigt fordi det bl.a udviker:

Fornemmelse for kroppens klangrum. Samarbejdsevnen. Empati. Selvværd. Selvtillid. Kreativitet.
Sproget. Stemmen. Kropsbevidsthed. Visualiseringsevnen….

Barnets musikalske udvikling starter allerede i fosterstilstanden. Øret begynder at udvikle sig ganske tidligt, og er fuldstændigt aktivt i 24. uge.

Det lydunivers fosteret er omgivet af er bemærkelsesværdigt rigt på alle mulige forskellige lyde; indre rumlen, lymfebevægelser, når der fordøjes og hjerterytmen som en slags galop. Men fosteret hører også de ydre lyde, såsom fx moderens stemme, og der bliver skabt en forbindelse via stemmen mellem mor/barn. (Faderens stemme hører barnets selvfølgelig også).

Efter fødslen reagerer/husker barnet lyden fra en bestemt stemme, den stemme som barnet var speciel bevidst om i fosterstadiet. At synge for barnet i fosterstilstanden (og når det er født) kan skabe nærhed, tryghed. En grundstemning af tryghed indeni, som barnet har med sig, når det senere begiver sig selvstændigt ud i livet.
Inden barnet lærer vores sprog at kende har det allerede et sprog hvormed det kommunikerer. Vi kunne kaldet sproget volapyk (volapyk betyder vrøvl). Vi kan ikke forstå ordene, men i alt, hvad der bliver sagt, er der en følelse, et behov bag, derfor er det et sprog.

Musikken er ofte kaldet følelsernes sprog.

Allerede når barnet er ca 1,5- 2 mdr gammelt, er det istand til at følge tonelejet, styrken og den melodiske gang i fx moderens stemme. Fra det stadie er det meget ønskværdigt at begynde improviseret volapyksang, hvor der leges med toneleje, og man efterligner hinandens lyde.

At lege med lyde er som gymnastik for den sproglige udvikling. Fonetik læres igennem en vrøvleproces. Barnet lærer først at tale rent ved at vrøvle.

At synge/snakke volapyk sprog er også en følelsesforløsende, befriende og smuk oplevelse.
Det er utrolig vigtigt at være bevidst om at give opmærksomhed, og stimulere en stemmemæssig og musikalsk udvikling for barnet, da det generelt forholder sig sådan, at jo mere et barn præsenteres for musik, poesi og højtlæsning i barndommen, jo mere fuldtonet udvikler stemme, og sproget sig til at blive. (Med sproget mener jeg både det nonverbale, samt det verbale sprog).

I den musikalske legestue opmuntrer vi vokalisationen ved at synge, lege klappelege, spille på instrumenter, lytter til historier.
Alt dette er vigtigt, men det er også vigtigt at møde barnet i dets pludren, småsnakken og egne spontane sange og lyde.

At barnet bliver mødt i dets pludren er med til at styrke selvværdet, og barnet får meget tidlig en fornemmelse af stemmen, som et vigtigt redskab til at kommunikere med omgivelserne. Nogle børn kan have meget stor glæde af, at man oversætter deres volapyksprog til dansk.

I den musikalske legestue arbejder vi med musikken som brobygning til at forstå og lytte til hinanden.

En af de mest basale evner er evnen til at lære at lytte…

Jeg tænker, at der er brug for en kvalitativ gennemgang af musik og sang. Jo mere børnene præsenteres for, før de begynder skolegangen, jo nemmere bliver overgangen for dem. Arbejdet med musik giver færdigheder, som det at kunne lytte, at kunne bearbejde visuel information, samt det at kunne koordinere bevægelser mellem hjerne, sind og krop.
Når børnene bliver mere opmærksomme på at lytte, bliver de automatisk mere opmærksomme på de mange forskellige nuancer i sproget, i musikken og i andres og egne følelser og tanker.

Igennem det at blive præsenteret for poesi, musikkens mange genrer, forskellige instrumenter, forskellige dialekter og fremmede sprog, samt igennem at synge, lytte til sangere osv- vokser barnets opmærksomhed og musikalske horisont. Bevidstheden udvikler sig mere og mere, tænkningen bliver mere abstrakt, og de musikalske færdigheder udvikles.

Nedenunder kan du se en lille video med sangen” jeg ved en lærkerede”. Tegningen er lavet af min datter, som elsker at male, mens hun lytter til musik.
God fornøjelse…
Kh Manuela

hvad siger andre?

”Manuelas musik emmer af inderlighed og omsorg. Den er smuk, henførende og meget stemningsfuld.
Når jeg lytter til Manuelas stemme, ord og toner, tager det mig om hjertet og vækker en indre fred.
Særligt det at høre Manuela live er en stor oplevelse. Men hendes indspillede musik kan også varmt anbefales.
Manuela besidder et musikalsk højt niveau med en smuk sopran akkompagneret af et præcist og formfuldendt harpespil.” Dennis Døngart

‘Forestil dig de smukkeste toner brede sig intenst i krop og tanke, hvor sang akkompagnerer på fineste poetiske vis. Sådan er min oplevelse af Manuela’s harpespil og sang!’ Benedikte Rousing

Manuela leverer poetisk, fantasifuld og fængende musikalitet
”Flere gange har jeg haft fornøjelsen af at opleve Manuela performe med musik, sang og fortælling, ligesom jeg har oplevet foredrag med indbygget demonstration af lydhealing. Det har hver gang været en god oplevelse!
Sammen har Manuela, Giancarlo Cossu og jeg spillet og sunget sammen, bl.a. har videoptaget Manuelas bidrag til konkurrence om ”den bedste nye julesang”. Jeg kan kun sige, Manuela er yderst behagelig at samarbejde med musikalsk, meget åben, positiv og nærværende altid.” Kirsten Haslund

“Med sine ord og sin musik, mestrer Manuela kunsten at beskrive det ubeskrivelige”. Lisabet Joronn Jensen.

” Jeg havde taget min veninde med til Manuelas koncert. Jeg tænkte det ville være godt for hende, da hun et halvt år tidligere havde mistet sin mand, og havde været knuget , trist og uforløste siden hans død.
Efter koncerten var hun meget berørt og de næste 2 dage græd hun og nåede frem mod en forløsning af alle de indelukkede følelser.” Anonym

“Det er det bedste jeg nogensinde har oplevet´,-Jeg havde hele tiden lyst til at lukke øjnene og flyde med”. Anonym

Marina& Manuela

Kære Læser..

På en kold sommerdag i 2011 blev jeg ringet op og spurgt: “vil du synge opera på en festivalscene”. I byen havde der været idræt, fodbold osv ,og der skulle være et musiskindslag også. I den forbindelse mødte jeg første gang Marina, og vi spillede sammen på scenen. Sidenhen har vi holdt kontakten og spillet koncerter i mange andre sammenhænge.

Vores koncerter af præget af Ruslands melankolske toner blandet med Italiens romantik… og nogle Danske arier.

Det er en stemningsfuld koncert, hvor temaet er kærlighed…
I programmet er der lagt vægt på, at skabe en drømmende meditativ stemning, med arier af blandt andet Carl Nielsen, Puccini og Rachmaninoff.

Krydret med små personlige historier fra et liv i Italien, giver koncerten et helt særligt præg, hvor lytterne får en dybere indsigt i såvel Musikken som i kulturen.

Vores hensigt med koncerten er at dele musikkens forunderlige univers, skabe glæde, ro, og et rum hvori man bliver forført, og mærker hvor fortryllende musikken er for vores sjæl.

En af vores første koncerter i en kirke, blev optaget med et lille kamera. Det er en sang af Carl Nielsen, som vi brugte til mange smukke sommeraftener.

God fornøjelse

Kærligst Manuela

Marina Dalgaard udd. Klassisk Pianist og Akkompagnatør fra Musikkonservatoriet ”Kauno Juozo Gruodzio” i Kaunas, Litauen.
Manuela Rauff udd. Klassisk Sanger fra Musikkonservatoriet ”Luigi Cherubini” i Firenze, Italien.

Syngende Baby Yoga

Kære Læser

Baby Yoga er er en sjov og kærlig måde at være sammen på, og her er der plads til bleskift, amning og en snak om hverdagens udfordringer.

Baby yoga er for dig, som er på barsel og gerne vil gå til en aktivitet, som skaber nærvær, ro og balance i din hverdag som nybagt forælder.

Baby Yoga styrker forbindelse mellem baby og forælder, fordi man forstærker evnen til at læse, forstå og respektere babys signaler. Baby yoga stimulerer dit barns motoriske, mentale og følelsesmæssige udvikling, mens I har det det sjovt og trygt.

Jeg startede med at interessere mig for Baby Yoga, da jeg var gravid med min datter Rosa. Jeg tog kurser i baby massage og baby yoga, og kombinerede det derefter med sangen.

Da Rosa var inde i min mave sang jeg små sange for hende. Da hun senere kom til verden i 2011 oplevede jeg, at min sang gav hende tryghed, hun lyttede intens, og i samklang tilføjede vi bevægelse.

Den dejligste stemme i verden for din baby er din stemme.

Baby yoga er nærvær, kærlighed og en fokuseret opmærksom.

Du er velkommen til Baby Yoga som du er og som din baby er..

Nedenunder kan du se Syngende Baby Yoga med min datter Rosa, da hun var 2 mdr gammel.

God fornøjelse

Kærligst Manuela

HARPE YOGA

Kære Læser
Harpe Yoga er bevægelse ledsaget af levende musik, eller også levende musik ledsaget af bevægelse.

For mange år siden var jeg på en masterclass i Opera og kammermusik i Cupello (Italien)
En dag var der et workshop med en danser fra Paris. I denne workshop ledte han os til at kropsliggøre vores musikfornemmelse. Vi stod mange unge musikere og sangere i en kæmpe sal, og skulle spille sammen uden instrumenterne og sangen. Vi bevægede os rundt i en uudtalt fælles puls og dynamik, som tilsammen skulle give det dertilhørende publikum en oplevelse af musikken, som en atmosfære i salen.

Jeg udtrykte sangen igennem min krop, og dette var med til at forstærke og forstørre min fornemmelse for min egen stemme. Senere da jeg sang mærkede jeg, at min krop tydeligt havde husket arbejdet i workshoppen med danseren, og det var nemmere for mig at synge frit.

Min rejse med krop og stemme har fortsat sidenhen med kurser og en uddannelse i yoga og andre bevægelsesformer.

Jeg oplever at sang og musik er en bevægelse, der bevæger os til bevægelse. En bevægelse ind i vores sind, krop og sjæl. Den kropslige bevægelse leder også ind i sang og musik, og derfor akkompagnerer jeg bevægelsen med harpe og sang.

Harpen valgte jeg grundet dens beroligende klang for nervesystemet, dens dybde og skønhed.

Jeg tilbyder nu Harpe Yoga for alle, som gerne vil have en styrket fornemmelse af deres krop, sind og sjæl, samt finde et åndehul i hverdagen. Yogatimen består en række siddende, liggende og stående øvelser. Alle øvelser sker i samarbejde med åndedrættet. I timen vil der altid være en indledende og afsluttende guidning ledsaget at levende musik, samt en indføring i Yogaens filosofi.

Harpe Yoga er særlig god til berolige nervesystemet, og kan hjælpe med at skabe flow i krop, sind og sjæl i den enkeltes tempo på en blid og rolig måde.
Du er velkommen til Harpe Yoga, som du er lige nu.
Kærligst Manuela