Sjælen og tonerne

Kære læsere

Hvad er musikalitet? og hvorfra kommer musikkens væsen?

I bogen af Jette Rymer “Musik i opvæksten” citeres Steiner for “en definition på det musikalske”:
“Hvad er det musikalske? det som man ikke hører! Det, som man hører, er aldrig musikalsk. Tager De tidsoplevelsen mellem to toner, som klinger i melos, så hører De intet for det, De så hører, er klingende toner. Men det, som De uden at høre det oplever mellem tonerne, dette er i virkeligheden musikken, thi dette er det åndelige ved sagen, mens det andet er det sanselige udtryk for det”.

Steiner beskriver altså, at musikkens væsen ikke er tonerne eller noderne. Men musikken kan komme til udtryk igennem det tilgængelige materiale, men er samtidigt ikke musikkens væsen i sig.

Musikken taler således til mennesket ikke i den enkelte tone, men imellem tonerne, og deri gemmer sig musikkens væsen.

I Steiners værk Det musikalskes væsen står der:” Når et menneskes belyses, danner dets skygge sig på væggen. Det er ikke det virkelige menneske. Således er den musik, som skabes her i det fysiske, kun en skygge af devachans langt højere musik”. Her mener Steiner at musikken og tonerne hentes fra sjælen, som er forbundet med den verden, som ikke kan opfattes umiddelbart af menneskets sanser men må opfattes igennem sjælens evne til at forbinde sig med devachanverdenen.

Devachanverdenen opfattes som en slags drømmeverden og kan opnås igennem meditation, dagdrømmeri eller søvnen. I devachanverdenen åbner der sig en inspiration til nyskabelse, hvorefter denne nyskabelse kan bringes til denne verden.

I devachanverdenen er det muligt at opleve den verden, hvor musikkens væsen hører hjemme. I devachanverdenen er tonerne ikke umiddelbart uhøre for det fysiske øre. Men mennesket kan alligevel til dels bringe devachanverdenens toner med sig her på jorden, og dermed kan mennesket også få adgang til devachanverdenen via musikken.

Det musiskes væsen opfanges altså, ifølge Rudolf Steiner, ikke i de hørbare toner, men opfattes når man forbinder sig med musikkens væsen imellem tonerne der høres.

Kærligst Manuela

Del: