Hvad vil kunsten os?

Hvad kunsten vil os, og hvad vi kan lære af den.

Kære læsere

Hvad kunsten vil os, og hvad vi kan lære af den.

Kære læsere
Denne blog har til hensigt at fokusere på kunstens væsen og de kreative fags vilkår. Derudover er den ment som en hjælp til dem, der i det daglige arbejder med kunst, og som gerne vil have udvidet deres forståelse af kunstens væsen, når den anvendes.

Indledningsvis vil jeg starte med at inddrage et perspektiv, som har været fremme i medierne netop vedrørende de kreative fags vilkår i Danmark.

Kjeld Fredens, der er læge og forsker, har udtalt, at hvis et fag bruges som middel til et mål i andre sammenhænge, og her henviser han til, at det oftest er det der sker med de kreative fag, så skal de kreative fag understøtte et andet fag eller en anden sag, hvilket han understreger er en forkert betragtning.”

Når et kunstnerisk fag udelukkende anvendes som et middel, så forsvinder dets værdi i sig selv.
Men er det nu sådan? Det virker ikke til, at de kunstneriske fag er forsvundet. De kan være forsvundet på den måde, at de må stå i skyggen af et andet fag eller en anden sag.

Men hvad er så forsvundet, hvis det ikke er kunsten? Og kunne vi havde vundet noget i denne forsvindelsessag? Med filosof Theodor Adorno in mente kunne man sige, at vi har vundet en grundlæggende oplevelse af, at noget ikke er som det kunne være, og det, der er forsvundet, må findes i bevidstheden om vores manglende erkendelse af kunstens væsen.

Kunstens væsen spiller os et puds.

Vi kan altså ikke forvente, at bare fordi vi spiller musik, så bliver vi også bedre til matematik. Så enkelt er det ikke.

”Men hvis der argumenteres for, at de kreative fag, når de anvendes som et mål i sig selv, samtidig bliver et endnu bedre middel til noget andet, er vi så kommet udover målmiddeltænkningen i den argumentation?”

Eller er vi blot fanget i kulturens irrationelle tag ved at fokusere målrettet på de kreative fag for blot at kalde dem målet, selvom de egentlig er et middel til noget andet?

Er det et vilkår for de kreative fag, at de er underlagt en kulturel tendens til at være et middel til noget andet i disse år?

På Goldschmidts Musikakademi, som jeg stiftede bekendtskab med i forbindelse med min uddannelse til filosof, anvender de musikken som et fredsskabende middel. Goldschmidts Musikakademi har altså en pædagogisk dimension, hvor musikken bliver et fag som bruges til fredsskabelse.

Man kunne samtidigt også spørge, om det nu er så vigtigt, at musikken og kunsten skal være et mål i sig selv. Jeg synes, det er nobelt at ville skabe fred i verden med musikken som et middel til dette mål.

Er det musikkens og kunstens væsen i det hele taget at skulle kunne noget særligt?

Jeg opfordrer til, at vi reflekterer over, hvad kunstens væsen egentligt er?

Og for at dette er muligt, må der være et frirum. Et frirum, hvor de kreative fag ikke skal kunne noget bestemt. Det betyder også, at de kreative fag og kunsten skal vægtes som målet i sig selv, og derudfra afsløre sig selv.

At kunsten og de kreative fag så også kan være et middel til noget andet, betragter jeg mere som en positiv bivirkning, og ikke som essensen af kunstens væsen.

Kærligst Manuela

Del: