musikkens væsen

Kære læser

Kan musikken tale?

Når jeg sidder fordybet i musikken taler den taler jo ikke til mig direkte. Dens væsen er ikke som en ven med hvem jeg kan have en direkte dialog.

Men alligevel er der en ubegribelig tale i musikken, som griber ind i min krop mit sind og min sjæl.

Det ubegribelige har jeg haft så svært ved at forklare, og måske er det ubegribelige i musikkens væsen også medvirkende til, at det er så vanskeligt at måle hvorledes musikken indvirker på mennesket.

Men alligevel anvendes musikken til mange konkrete formål, på trods af musikkens ubegribelige væsen.

Det kan være jeg tager fejl, og jeg er jo stadig på en musisk rejse.

Men jo mere jeg mærker tonens væsen jo mere opfanger jeg, at der i en tone eksisterer andre tonekombinationer, som ikke umiddelbart lader sig synliggøre.

Og derudover sanser jeg et rum imellem tonerne, hvor jeg oplever en verden af noget forunderligt.

Engang sagde en dirigent til mig: ”Manuela,- sørg for hver gang du synger denne passage, at det er ligesom…. Ja ligesom når du sidder ved morgenbordet, og en beder dig om mælken,- du rækker vedkommende mælken, mælken er tonen. Men det der skaber tonens skønhed og præcision er ikke mælken- det blot et udtryk for det. Mælken er det som man ser og hører. Men skønheden ligger i fornemmelsen for hvornår du slipper mælken, og hvornår den anden griber efter mælken. Slippes der for tidligt- spildes mælken. Slippes der for sent – kæmpes der om mælken. Det udefinerbare øjeblik hvor mælken slippes og gribes efter- der skabes tonen og skønheden”

Der langt fra et morgenbord til et teater med et orkester. Men pludselig blev morgenbordet til teatret, og teatret til morgenbordet.

Og det hele endte ligeså ubegribeligt som musikkens væsen griber i mig……

Kærligst Manuela

Del:
Share