Lad sjælen stemme i, og lad kroppen synge med.

Kære Læser…

Lad sjælen stemme i, og kroppen synge med.

Sangen og det at synge har altid været et befriende rum for mig, hvori min sjæl, sind og krop i samklang har fundet en udtryksmulighed, som talen ikke har givet mig på samme måde.

Jeg husker, at jeg som barn vandrende rundt i en skov, nær mit barndomshjem og sang. Naturens forunderlige og vidunderlige lyde sang til mig, og jeg svarede tilbage med min sang.

Vi delte stemninger for en stund naturen og jeg, og i sangen blev vi et fælles stemningsbillede, som ikke kunne indfanges i den såkaldte almindelige tale.

Sangen er et mysterium og en skattekiste, der indfanger og omfavner det rum i mig, som ellers ikke umiddelbart finder en udtryksmulighed. Jeg oplever sangens mystiske-rum som umiddelbar, og så ligetil at den i sin tilgængelig, gør mig ligeså tilgængelig, samt nøgen for mig selv om min omverden.’

Jeg husker at jeg engang skulle til en audition og havde øvet og øvet. På et tidspunkt, dagen inden, følte jeg mig stadig ikke parat til at tage til den audition. Jeg snakkede i tlf med en veninde, som sagde:

” måske er det bare tidspunktet nu, hvor du fokuserer på at komme med det du har, og den du er.”

Jeg ved faktisk ikke, om det er muligt at komme som en anden, og jeg tænkte længe over, om det ville være muligt at komme med andet ?

Jeg mærkede dog klart intensionen i den beroligende tone, hvor hensigten var, at hvile i alt det jeg havde øvet indtil nu, og så fokusere på at finde roen i at præsentere mig selv, og min sang.

Måske ville det være muligt, hvis jeg ikke stod i roen, at præstere under evne grundet nervøsiteten. Men såfrem at jeg befandt mig i det rum, var jeg så egentligt hengivet til sangens rum? eller var det så blot et andet rum jeg befandt mig i?

Jeg har erfaret, at sangens rum ophæver ikke kun min såkaldte almindelige tale, men også min trang til at kontrollere sangformen udelukkende udfra min egen viljes sangkraft.

Sangens sande rum kan ikke andet end at synliggøre den jeg er, og det jeg har.

Sangen Alo Aloha er en bøn om at finde kærlighed og nærvær i sangens velsignelsesrum.

God fornøjelse

Kærligst Manuela

Del: