Intet er forbi

Kære Læser

Min sang ”intet er forbi” skrev jeg en sommer, hvor jeg gik af snorklede stier nær sommerhuset, hvor jeg var på ferie.

Jeg lyttede til frygten for klimaet, for samfundet, for velfærden, for de kommende tider og børnenes og deres børns fremtid.

Sangen blev skrevet i en følelse af tillid og undren over hvordan og hvorledes jeg kan regne noget ud, som jeg ikke kan overskue.

Når jeg regner verden ud, bli´r jeg som en sol på en skyet dag.
Og så regner det bare med våde forslag.

Når jeg tænker livet frem, er det en drøm som kun livet ser.
Og jeg finder så den vej, som også finder mig.

Når jeg føder hjertets slag, er det i en puls uden nat og dag.
Og dér fødes også vej langtborte fra mig.

Når jeg intet sanser mer, er det fordi intet er forbi.
For imellem det jeg ser lever livet og ting de sker…

Kærligst Manuela

Del: