GODT NYTÅR

Kære Læser

Håber du er kommet godt ind i det nye år.
Jeg har aldrig rigtig haft et nytårsforsæt, kun leget lidt med tanken. Kan huske engang, hvor jeg holdte nytår med en veninde fra Argentina, der spiste vi en vindrue for hver et ønske vi havde for det nye år. Vi gumlede og gumlede så at sige på vores ønsker.

Nytåret har ofte været en slags statusopdatering for mig med følgende spørgsmål: hvor er jeg nu? hvad skete sidste år? og hvor vil jeg gerne hen? Men selvom jeg har haft disse tanker, har jeg sjældent haft konkrete løfter for det nye år.

For ikke så længe siden havde jeg en aften, hvor jeg bekymrede mig om alle mulige praktiske og følelsesmæssige anliggender. Jeg tændte for fjernsynet for at blive forstyrret på den gode måde, og håbede så på en lettere aften uden for mange bekymringer. Men det hjalp slet ikke- i stedet blev jeg involveret i desperation, ulykkelighed, utryghed, frygt, og det forstærkede blot min urolighed.

Jeg slukkede for fjernsynet, og sad derefter i stilhed alene hjemme i min stue. Sad der et lille stykke tid, hvorefter jeg tændte et stearinlys, fandt min dyne og satte mig i sofaen, med min harpe ved siden af.

Dance with me blev skrevet og indspillet den aften med mit webcamera. Sangen voksede ud af stilheden. Jeg sang og spillede, og sangen spillede for mig. Da sangen mødte mig, mærkede jeg et ønske om en ny begyndelse. En ny begyndelse baseret på tillid fremfor frygt. Et ønske om en tilgang til livet båret af åbenhed, kærlighed og tro.

Skulle jeg have et nytårsforsæt for dette år, ville det være at leve mit liv i en tro på, at det nok skal gå godt. Jeg fylder derfor mit liv med kærlighed. Kærlighed til mine drømme, og med en stor taknemmelighed for alle dem, som så kærligt har været der for mig i det forgange år.

Jeg øsnker for jer alle et dejligt 2016. Et dejligt år hvor livet er fyldt med hvad der optager jeres hjerter og drømme.

Må 2016 blive et dejligt år fyldt med kærlighed, medfølelse, fred, latter, drømme, musik og samhørighed.

Dance with me
Let me wake up to this song of no words born out of silence
Let me carry my welcome to others and myself in the name of dancing limits
Limits like movements of people´s hearts, like the shadows of my light in the night
Let the limits be the reflection of the dance of the shadowing
Let the light shine upon my fear so that I still can dance in the darkness
and welcome myself and others
with an open heart
with an open mind
in a world made by dancing limits.

GODT NYTÅR

Kærligst Manuela

Del:
Share